Business

Nordea siger farvel til dansk chef og hyrer ny direktør

63-årige Peter Lybecker siger farvel til Nordea efter 40 år i banken.

Den pressede storbank Nordea har besluttet at skifte ud i ledelsen.

Efter en længere periode med kundeflugt og kritik af storbanken Nordeas forretning her i landet, har koncerndirektionen taget hårdt fat.

Ind kommer 49-årige Frank Vang-Jensen, der sidste år blev fyret som direktør i for svenske Handelsbanken.

- Jeg er meget stolt over at blive inviteret til at deltage i den omstilling, Nordea er i gang med, siger Frank Vang-Jensen i en meddelelse. 

- Jeg ser Nordea som en meget kompetent og økonomisk robustvirksomhed med et meget stærkt ønske om at udvikle sig og skabe forbedringer, ikke mindst når det gælder om at sætte kunderne i fokus, fortsætter direktionen.

Mange møgsager

Kundefokus kommer sandsynligvis højt på dagsordenen for den nye chef, der kommer ind i en bank, der klarer sig rædsomt i forhold til kundetilfredshed og sidste år mistede kunder i tusindvis.

Nordeas forretning har også været under hård kritik for at meget mangelfuld hvidvask-kontrol og en kritisabel rolle i de såkaldte Panama-papirer.

Farvel efter flere årtier

Frank Vang-Jensen skal erstatte 63-årige Peter Lybecker, der går på pension efter mere end 40 år i banken.

- Han har spillet en stor rolle ikke kun for Nordea, men for hele den finansielle sektor i Danmark i kraft af sit engagement i adskillige samarbejdsprojekter i sektoren. Jeg vil gerne takke ham for hans store bidrag, siger koncerndirektør Casper von Koskull.

Frank-Vang Jensen.

Frank Vang-Jensen er 49 år, gift og har to børn. Han er for nylig flyttet til København efter en længere årrække i Sverige.

Mangeårige direktør flyttes

Udnævnelsen af Frank Vang-Jensen, der har arbejdet i mange år i Handelsbanken og den vej igennem nået de øverste tinder i svensk erhvervsliv inden fyringen sidste år, kommer også til at koste for Torben Lausten, der i dag er direktør for personal banking.

Når Frank Vang-Jensen tiltræder 16. maj overtager han opgaverne for Torben Laustsen, der bliver flyttet til en rolle som leder af afdelingen customer interaction and communication.