Her er den nye mand for bordenden hos Mærsk
Den 51-årige vestjyde Jim Hagemann Snabe sætter sig for bordenden i to af Europas største selskaber.
Landets største selskab, A. P. Møller - Mærsk, har i dag slået fast, at 51-årige Jim Hagemann Snabe formentlig er en af de absolutte sværvægtere i erhvervslivet.
Det er sket med indstillingen af ham som ny formand for Mærsk på bekostning af Michael Pram Rasmussen, der har været formand siden 2003.
Udpegningen af Jim Hagemann Snabe sker bare en uge efter, at vestjyden skrev historie ved at blive indstillet som formand for tyske Siemens, en af de største industrivirksomheder i verden.
Overskriften for danskeren, der er uddannet fra Aarhus Handelshøjskole (Snabe har ikke en ph.d., som tidligere angivet), er digitalisering.
- Digitalisering udgør en stor udfordring for samfundet og for virksomheder. Hr. Snabe har tilbundsgående brancheerfaring inden for software og digitalisering, lød det fra den afgående Siemens-formand Gerhardt Cromme ved selskabets generalforsamling i München i sidste uge.
Eftertragtet af kæmpevirksomheder
Jim Hagemann Snabe foretog i 2014 et overraskende skifte.
Efter fire år som adm. direktør for SAP, et tysk it-selskab med over 80.000 ansatte, valgte han at sige farvel til den daglige ledelse af virksomheder for i stedet at rykke et skridt op i hierarkiet og hellige sig bestyrelsesarbejdet.
Siden da har vestjyden, der er vokset op i Bramming ved Esbjerg, ikke set sig tilbage.
Udover de kommende topposter i Mærsk og Simens, er Jim Hagemann Snabe næstformand hos Bang & Olufsen og medlem af bestyrelsen i finanskoncernen Allianz og World Economic Forum.
Derudover har han også været forbi bestyrelsen i Danske Bank og SAP, hvor han nu takker af for at fokusere på Siemens og Mærsk.
- Min bevæggrund for at komme videre fra it-branchen er troen på, at i næste fase handler det om at gøre de traditionelle virksomheder it-kyndige øge deres forståelse for mulighederne i de digitale medier, sagde Snabe til Børsen, da han i 2016 trådte ind i bestyrelsen hos A.P. Møller-Mærsk.
Eksplosiv vækst: Værdien af aktien steg med 69 procent
Det er karrieren i SAP, der har gjort den danske erhvervsmand til en særdeles ombejlet herre.
SAP laver såkaldte ERP-systemer, der hjælper virksomheder med at holde styr på ordrer, indkøb, lagerstyring og økonomistyring.
Systemerne var i årevis kendt for at være svære at håndtere for kunderne, men det ændrede sig, da Jim Hagemann Snabe og hans meddirektør Bill McDermott overtog styringen i 2010.
De to topchefer bragte løsningerne på nettet gennem den såkaldte cloud og gav de ansatte langt friere tøjler.
- Det kræver modet til at slippe medarbejdernes kreativitet fri. Modet til ikke eksakt at vide, hvad der kommer ud af det, og hvad det koster. Det er min erfaring fra SAP, hvor vi genopfandt virksomheden for fjerde gang, da den var 38 år gammel, sagde Snabe til Børsen for et års tid siden.
Og det vidste sig at være et rigtigt sats.
Fra 2010 til 2014, hvor Jim Hagemann Snabe sad på direktørgangen, steg SAP's værdi med 69 procent.
Vil have verden og andre til at lykkedes
Da Snabe stoppede sin karriere som direktør i SAP, fortalte han ifølge Computerworld om sit syn på ledelse:
- Ledelse handler om at udvikle ledere hele vejen rundt om dig selv, så større udfordringer kan imødekommes, sagde Jim Hagemann Snabe på et pressemøde.
At Snabes filosofi handler om at få andre til at vokse går igen i artikler om erhvervsmanden.
Det betyder blandt andet, at medarbejderne skal vinke farvel til excel-ark og resultatmål.
- Det handler om at slippe medarbejderne fri. På den måde øges evnen og hastigheden i forandringen, har han sagt til Berlingske.
- Vi skal have en drøm om, hvor vi skal ende henne. Og vi skal fokusere på at blive bedre til væsentlige områder, som øger muligheden for at nå drømmen, sagde Hagemann Snabe i forbindelse med en ny lederuddannelse på CBS, han var medinitiativtager til.
Både hans digitale kompetencer og tanker om at udvikle verden og andre har sikret ham en plads som leder i World Economic Forum, der hvert år samler topchef, kunstnere og politikere fra verden over i et langt møde, hvor de taler om at gøre verden til et bedre sted.
- Jeg har altid ment, at virksomhedsledere, udover at drive en fornuftig virksomhed, skal tage et større ansvar for den verden, de agerer i. Da jeg besluttede mig for at stoppe som operationel CEO, var en af tankerne, at jeg ville bruge mere tid på at hjælpe andre med at lykkes, fortalte Snabe sidste år til Berlingske.
Fra vestjysk muld til de højeste luftlag
I dag plejer Jim Hagemann Snabe omgang med topcheferne fra verdens største virksomheder og hilser på politikere, præsidenter og premiereministre.
Men han er vokset op i Bramming ved Esbjerg, hvor der er flad jord og blæst fra vest, så langt øjet rækker.
Da han blev topchef for SAP, tilskrev han over for Jydske Vestkysten sine ”jydske tendenser” som en del af forklaringen:
- Jeg tror nok, man kan sige, at jeg har benene på jorden og er sådan lidt snusfornuftig. Det tror jeg også, jeg får credit for. Jeg vil ikke sige, at jeg tager tingene roligt, for der er fart på. Men jeg hopper ikke bare ud i en løsning, lød det i den vestjyske avis.
Teknologisk optimist
Mens den teknologiske udvikling banker buldrer frem, er det ifølge Jim Hagemann Snabe altafgørende at tage kontrollen med den digitale revolution.
Ellers udsulter vi planen.
- Når vi taler om grænser for vækst, og hvad der hæmmer væksten, så mener jeg, at det i højere grad er adgangen til ressourcer, der begrænser, fordi vi har en lineært system, der er baseret på masseproduktion og spild, har han sagt til Berlingske.
Det betyder et opgør med måden, vi tænker skat på.
Skatten burde i højere grad betales for at bruge de knappe ressourcer, fordi det vil skabe de rette incitamenter til at udvikle fremtidens teknologier.
- Når teknologien bliver brugt på at erstatte mennesker, er det, fordi arbejdskraften er den dyreste ressource. Men det er kun et skatteteknisk problem. Det behøver ikke at være sådan, sagde han til Berlingske.
Det handler blandt andet at om at udnytte 3D-printerens mange muligheder og den energi, vi får gratis af naturen i form af vind- og solkraft og ikke mindst den big data, der er så hypet i erhvervslivet.
Selvom udfordringerne er til at tage og føle på, er manden fra Bramming optimist på både teknologien og menneskehedes vegne.
Hvis vi altså formår at bevare styringen med teknologien, så eksempelvis robotter med bedre og bedre kunstig intelligens.
- Vi skal fokusere på, at innovation og teknologi skal løse andre problemer end at komme af med arbejdskraft. Vi skal finde platforme, som er produktive og skaber mulighed for mange, udtalte han til Berlingske.
- I den ideelle verden skaber en digital platform mulighed for 100.000-vis. I den dårlige er magten og værdien koncentreret, og ingen har en chance.
- Mit kompas siger mig, at det ikke nødvendigvis er den menneskelige intelligens, men menneskeligheden, der bliver nødt til at være ved roret i den verden, forklarer han.
Om et år er det så ham, der skal ligge menneskelighed i retningen for en verdens største industrivirksomheder.
Kilder: Børsen, Berlingske Business, Djøfbladet, Jyllands-Posten, Finans, Ritzau, Computerworld, Jydske Vestkysten