Har fyret intetanende topchefer på stribe - nu går han selv
Historien om en brutal fyring af en direktør for ni år siden er et godt billede på den mand, der i dag har meddelt sin afgang fra Mærsk.
- Den slags er naturligvis afstemt på forhånd. Man har jo en tæt dialog, så det ikke pludselig kommer som en overraskelse.
Nogenlunde sådan lød ordene fra afgående bestyrelsesformand hos A.P. Møller – Mærsk, Michael Pram Rasmussen, da han her til formiddag af TV 2 News blev spurgt, hvordan hans samarbejde har været med ejerfamilien, samt hvordan han konkret har forberedt sin afsked fra Esplanaden.
For Michael Pram Rasmussen måske et banalt spørgsmål, fordi han er professionel til fingerspidserne, og derfor i 14 år har været fuldstændig i sync med, hvad storaktionæren, i skikkelse af Danmarks rigeste familie, Mærsk-familien, har af syn på virksomheden og dens udvikling.
Men den tætte dialog og afklaretheden er ikke altid tilstede i toppen af dansk erhvervsliv, når direktører, bestyrelser og ejerfamilier kommunikerer med hinanden – og afskediger hinanden.
Manden bag de følelseskolde chok-fyringer
Således har Michael Pram Rasmussen selv for ni år siden stået i en situation, hvor han indkaldte en adm. direktør til en samtale, der fik en helt anden udgang end direktøren havde regnet med, da han om morgenen barberede sig, bandt slipset og mentalt forberedte sig til mødet med bestyrelsesformanden, som netop var Michael Pram Rasmussen.
Det møde vender vi tilbage til. For hvorfor hive en ni år gammel begivenhed frem i dag?
Fordi den på mange måder er billedet på, hvilken særlig karaktér Michael Pram Rasmussen er i dansk erhvervsliv. Han er nemlig ambitiøs, konsekvent, handlekraftig og utålmodig i en grad, som er ekstrem. Nogle vil anføre, at enhver topleder og bestyrelsesformand i de største danske virksomheder besidder sådanne egenskaber og evner og at man slet ikke når op i de lag, hvis man ikke rummer de karakteristika.
Det er givetvis korrekt, at samtlige topchefer og bestyrelsesformænd i den absolutte top både er handlekraftige og ambitiøse – men begreberne kan gradbøjes. Og de tiltag, man er villige til at gennemføre for at nå sine mål, er forskellige. Og det er lige nøjagtigt her, at Michael Pram Rasmussen skiller sig ud. For hvis han sidder for bordenden i en virksomhed, og det er besluttet, at noget må gøres, så skal det være nu. Lige nu. Ikke om en uge, en dag eller om en time.
Og han gider ikke bortforklaringer, han ønsker et ærligt syn på tingenes tilstand og en indre kraft hos alle sine ledere, der konstant arbejder hårdt for at ændre tingene på de områder, en virksomhed ikke præsterer på absolut højeste niveau.
Michael Pram Rasmussens ledelsesstil og en række konkrete eksempler herpå er glimrende beskrevet i portrætbogen ”Manden de kaldte særlig egnet”, skrevet af de to erfarne erhvervsjournalister Henrik Tüchsen og Søren Funch, som handler om netop Pram Rasmussen.
Coloplast-chef fik Pram at føle
Tilbage til den sommerdag i august 2008, hvor direktøren for den succesrige medico-virksomhed Coloplast, Sten Scheibye, var indkaldt til møde med bestyrelsesformanden Michael Pram Rasmussen.
Scheibye var en af de mest magtfulde mænd i dansk erhvervsliv, der udover sin toppost i C20-selskabet Coloplast også sad som bestyrelsesformand for Novo Nordisk, ligesom han havde sæde i bestyrelsen hos Danske Bank.
Coloplast var inde i en mindre krise, da investorerne i forbindelse med selskabets årsregnskab havde hamret aktiekursen ned med ikke mindre end 17 pct. trods et halvårsoverskud på den rigtige side af den halve milliard kroner. Aktiemarkedet havde forventet, at selskabet var i fuld gang med at høste gevinsterne af de besparelser, der var sat i gang, hvor selskabet i relativ stor stil udflagede produktion fra Humlebæk i Nordsjælland til Ungarn, hvor lønniveauet var et helt andet.
Smed Coloplast-direktør på porten
Men Coloplast var bagud med eksekveringen af planerne – og investorernes dom ramte hårdt. Sten Scheibye understregede over for analytikerne, at han var fuldt bevidst om, at de nødvendige besparelser skulle realiseres, og han gjorde meget ud af at forklare, at han havde fuldt fokus på netop den opgave.
Det var i det miljø en succesrig dansk virksomhed med en overskudsgrad på mere end 20 pct., men med en pludselig modvind ind i fjæset, at Scheibye hilste på formanden Michael Pram Rasmussen i Coloplasts hovedsæde.
Pram Rasmussen gjorde det med det samme klart, at han var utilfreds med det tempo, som der blev lagt for dagen i forhold til at få gennemført udflytningen fra Danmark til Ungarn. Og han tilføjede, til Scheibyes store overraskelse, at han mente, at det kunne hænge sammen med, at Sten Scheibye havde for mange ting at se til ved siden af sit direktørjob. Bestyrelsesposterne hos bl.a. Novo og Danske Bank optog for meget af direktørens tid, lod formanden det forstå.
Scheibye lyttede til sin formand, men gjorde det samtidig klart, at han ikke var enig i betragtningen om, at han havde for mange ting at se til på bestyrelsesfronten.
Herefter tog Pram Rasmussen ordet igen og gentog, at det mente han sådan set var tilfældet – og derfor er det på tide at gennemføre et ledelsesskifte, som betød, at Scheibye skulle ud og kronprinsen i virksomheden, Lars Rasmussen, skulle overtage.
Måtte fortsætte som intet var hændt
Scheibye var dybt rystet.
- Jeg havde været i Coloplast i 13 år og var på mange måder vokset sammen med virksomheden. Det er klart, at det er dramatisk, når man på bestyrelsens initiativ må forlade virksomheden uden selv at have planlagt det. Michael Pram Rasmussen præsenterede det for mig, og jeg var helt uforberedt. Det var traumatisk, sagde han i et overraskende ærligt interview med Børsen, da fyringen var kommet på afstand.
- Der var forskellige omstændigheder, der gjorde, at jeg måtte fortsætte den dag, som om ingenting var hændt. Der var visse formalia, der skulle overholdes, og derfor kunne jeg hverken reagere eller informere nogen, fortalte han om den brutale fyring, der ramte ham.
Han kunne kun indvie sin kone i, hvad der var sket, over en flaske champagne derhjemme om aftenen.
Michael Pram Rasmussen har aldrig selv fortalt i detaljer om, hvordan det var at afskedige Scheibye, men resultaterne efterfølgende taler sit eget tydelige sprog. For hvis man er aktionær i Coloplast, så var det helt rigtigt at afskedige formanden for Novo Nordisk, for under den nye topchef, Lars Rasmussen, rykkede Coloplast op i en ny liga, hvor overskudsgraden år for år blev løftet. Helt op over 30 pct. som selv i medico-industrien, som er velindtjenende, er på et meget højt niveau.
Iagttagere af Pram Rasmussen har fortalt, at det var de muligheder, som Michael Pram Rasmussen så, da han skrev til en fyring af Sten Scheibye. Og så er det selvsagt brutalt, at man afskediger en mand i løbet af en samtale på 7-8 minutter, der har brugt mere end 10 år af sit liv på at arbejde i døgndrift for virksomheden, men der er i Pram Rasmussens optik ingen vej udenom.
Handlingens mand
Han er indsat som formand til at varetage aktionærernes interesser, og i det øjeblik, at han ikke længere tror på, at selskabet har den rigtige direktør til at drive værdierne frem, så skal der handles.
Som direktør igennem mange år i Topdanmark var han også handlekraftig og kendt for konstant at optimere tingene. Han overtog et lille, søvnigt og svagt indtjenende forsikringsselskab som adm. direktør i 1996, og da han stoppede som direktør ti år senere var selskabet førende i branchen og var vokset støt år efter år.
Også på Esplanaden som bestyrelsesformand for A.P. Møller – Mærsk har den jurauddannede Pram Rasmussen truffet hårde og svære beslutninger, der har overrasket selv de mest hårdføre erhvervsfolk. Da han i 2007 besluttede sig for at afskedige den ellers succesrige Jess Søderberg på chefposten, var det også en intetanende direktør, der fik overbragt nyheden om, at han skulle ud.
Og som ledsager fik han meddelelsen om, at det lag af direktører under ham, hvor det ville have været oplagt at finde en afløser, ikke fandt nåde for Pram Rasmussens blik. I stedet fandt han afløseren i skikkelse af Nils Smedegaard Andersen i bestyrelseslokalet, hvor den daværende Carlsberg-direktør havde sæde.
Varme bag benhård formand
Ti år senere var det Smedegaard Andersens tur til at blive afskediget, da han også var til samtale med formanden, der orienterede ham om, at bestyrelsen ville bryde med den hidtidige struktur og derfor ikke længere havde brug for Smedegaards evner.
Til TV 2 News sagde Pram Rasmussen efterfølgende, at man skulle være et mærkeligt menneske, hvis ikke det var en svær samtale med et andet menneske, der havde knoklet i døgndrift for en virksomhed, at vedkommende ikke længere skulle være der.
Her viste Pram Rasmussen noget af den varme, som han også skulle besidde bag det benhårde fokus på resultater. Som direktør i Topdanmark var han således en slags yndlings-direktør for mange af finansjournalisterne, fordi han tog sig tid til at tale med dem, han var uformel og afslappet – og så nød han at være selskabelig med dem, som når han inviterede dem i Tivoli eller på Christania, hvor det blev til både en gå-tur i Pusher Street og mad på Spiloppen.
Michael Pram Rasmussen fortætter efter sin exit fra Esplanaden som formand hos bl.a. bilimportøren Sembler og Coloplast.