Dansk rigmandsfamilie har i hemmelighed investeret tungt i kræftfirma

PĂĄ et splitsekund under en middag traf stifter sin beslutning om vovet investering. Nu er mere end 200 mio. kr. investeret.

Navnet Haldor Topsøe ringer sikkert en klokke hos de fleste.

Stifteren af virksomheden af samme navn, der var ven med Mærsk Mc-Kinney Møller, var gennem et langt liv en beundret mand i dansk erhvervsliv. Han døde den 20. maj 2013, fire dage før sin 100 års fødselsdag. Og evnen til at drive forretning havde gjort ham til en af de 25. rigeste privatpersoner i Danmark.

Knap så kendt er de næste generationer i familievirksomheden, der laver teknologiske katalysatorer til bl.a. olie- og gasindustrien, så de kan udvinde mere og forurene mindre, i skikkelse af barnebarnet Jakob Haldor Topsøe, som er familiens frontfigur og bestyrelsesformand bag Haldor Topsøe Holding, ejerkonstruktionen bag selve driftsselskabet. Og endnu mindre kendt er IGM Biosciences, et biotekselskab med rødder og base i Californien i USA.

Men nu løfter Jakob Haldor Topsøe i Jyllands-Posten sløret for en hidtil hemmeligholdt investering på ikke mindre end 200 mio. kr. i det lovende – men yderst risikable – biotekfirma, der arbejder på at udvikle lægemidler, der skal behandle kræft.

IMG står for immunoglobulin M, som er et antistof. Antistoffet har nogle særlige fordele, som stifteren af selskabet tror kan vise sig nyttige i udviklingen af et lægemiddel mod kræft, skriver Jyllands-Posten.

Og tilsyneladende tror ikke bare selskabets stifter, kræftspecialisten Nelson Teng fra universitetshospitalet Stanford i Californien, på projektet. Også familien efter afdøde Haldor Topsøe har ild i øjnene og tro på projektet – så meget at de har fortsat investeringen i det højrisikofyldte projekt også efter Haldor Topsøes død for snart fire år siden.

- Vi er ikke helt blåøjede. Men det er en investering, hvor vi er fuldt klar over, at , at det er høj, høj, højrisikabelt. Det kan sagtens risikere at ende med et nul, siger Jakob Haldor Topsøe til Jyllands-Posten om ejerskabet af biotekselskabet, som familien lidt ved en tilfældighed stødte pĂĄ.

Kræftspecialistens søster er nemlig gift med Henrik Topsøe, som er en af familiens stærke medlemmer, der i mange ĂĄr var næstformand i Haldor Topsøe. Og til et middagsselskab kom familien til at høre meget mere om kræftforskning – og de muligheder som den amerikanske kræftlæge sĂĄ i et særligt antistof.

- Hvis han skulle gå videre med at kigge på det, skulle han bruge nogle penge til det, og det var nok lidt svært at finde. Så spurgte min farfar bare: Hvor meget skal du bruge? Han nævnte et beløb - et encifret millionbeløb i dollar – og så sagde min farfar: Godt, det får du. Sådan startede det.

Sådan fortæller Jakob Haldor Topsøe til Jyllands-Posten.

IGM Biosciences får i den nærmeste fremtid behov for en partner, der kan løfte selskabet til et nyt niveau, så realiseringen af den ultimative ambition, at udvikle et kræftmiddel, kan komme tættere på målet. Og formanden for familiens selskab, Haldor Topsøe Holding, fortæller, at man allerede har været i dialog med en række af verdens førende medicinalselskaber med henblik på en partneraftale.