Kun de allerrigeste får noget ud af en flad boligbeskatning

Regeringens forslag om at lave en flad boligskat, kommer kun de dyreste boliger til gode.

Har du et hus, der koster 7,5 millioner eller derover kroner kan du godt begynde at glæde dig. For hvis regeringen kommer igennem med sit forslag om at lave en flad beskatning på boliger står du til at spare penge.

Du kommer til at spare 1600 kroner om året, hvis du bor på en af de dyreste adresser i København.

- Det drejer sig om 15.000 boliger i Danmark. Det er nærmest kun de allerdyreste adresser i Gentofte og på Frederiksberg, der får glæde af det her, siger Lise Bergtoft Nymann, der er boligøkonom i Nordea.

Og i Boligøkonomisk Videncenter er Curt Liliegreen enig:

- Den umiddelbare konsekvens er umiddelbart ingenting. Det typiske danske parcelhus koster to millioner kroner og ligger ikke ligefrem i hovedstadsregionen, siger Curt Liliegreen til Ritzau.

- For de boligejere vil diskussionen om det såkaldte millionærknæk være ganske akademisk, siger han.

Ejer du derimod et hus til under 7,5 millioner kroner får det ingen betydning for den skat, du skal betale.

Som det er i dag betaler man som boligejer udgangspunkt i ejendomsværdiskat på én procent af boligens værdi op til omkring tre millioner kroner. Hvis den er mere værd stiger beskatningen til tre procent af resten af ejendommens værdi.

Pensionister får penge

Lise Nytoft Bergmann påpeger, at hvis man er fundet kreditværdig til at købe et hus til 7,5 millioner kroner, kan man nok også godt finde 1600 kroner i budgettet.

Dem, der kan få noget ud af det, er dem, der har boet i de dyreste huse i lang tid.

- Det kan være pensionister, der har oplevet store stigninger i ejendomsvurderingerne. De kan have købt billigt for mange år siden og nu frygte, at de skal betale mere i skat, siger hun

Ikke en kinamands chance

Politisk kommentator Hans Engell sagde torsdag til Ritzau, at regeringens forslag blot er ren spil for galleriet.

- Det har ikke en kinamands chance for at blive til noget. Og det ved regeringen godt. De gør det kun for at kippe med flaget og for at sende et signal til deres vælgere: Det var det her, vi ville, lød det.

Hos De Radikale vil man ikke støtte forslaget, og formand Moren Østergaard forklarer til Ritzau at forslaget ikke er i social balance. 

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har afvist forslaget.