Dong frikendt for ulovlig statsstøtte
Børskandidaten Dong Energy er frikendt i en sag om ulovlig statsstøtte, lyder det fra EU-Kommissionen.
Energiselskabet Dong Energy slipper godt ud af en sag om påstået statsstøtte, som ti jyske energiselskaber anmeldte til EU-Kommissionen for år tilbage.
Kommissionen fortæller i en meddelelse, at Dong Energy er frikendt for ulovlig statsstøtte.
Dermed afviser EU argumenterne om, at Dong gennem en aftale om såkaldt reservestrøm med Energinet.dk, har sikret sig en uretmæssig profit på knap 1 milliard kroner.
Aftalen mellem Dong Energy og Energinet.dk, der er et 100 procent statsejet transmissionselskab, blev indgået i 2010.
Formålet med aftalen, som du kan læse mere om her, var, at Dong skulle levere strøm med kort varsel for at sikre balancen i det danske elnet.
Dong Energy er efter et tilløb på 12 år på vej på fondsbørsen, det ventes at ske i juni måned.