Bankgebyrer er steget 50 procent på fem år: Tjek din bank her
De største banker har formået at øge indtjeningen på bankgebyrer med 50 procent på fem år. Renteindtægten er faldet med 2,5 procent i samme periode.
Hvad der tabes på karrusellerne, skal vindes på gyngerne. Sådan synes mantraet at lyde hos de danske banker.
I hvert fald tjener bankerne styrtende med penge på gebyrer, mens renteindtægterne er nedadgående.
Det viser en gennemgang af bankernes regnskaber foretaget af TV 2.
Sidste år kunne de 16 største danske banker notere sig for 26,5 milliarder kroner i rene gebyrindtægter. For fem år siden lå dét tal på 17,7 milliarder kroner – dermed er der tale om en stigning på 50 procent.
Og det er især efterlønsmodtagere og pensionister, som betaler prisen.
På fire år er de 1,1 millioner danske pensionister og efterlønnere gået fra at betale 450 kroner årligt i bank- og realkreditgebyrer til at betale 1275 kroner. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
En ’rystende’ udvikling, mener Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.
- Det er jo ikke de her mennesker, som bruger de gebyrbelagte services hos bankerne. Det viser, at gebyrerne har en slagside. Jeg tror, at mange banker bruger faste gebyrer, som ikke er afhængige af en service, som koster bankerne penge. Gebyrstigningen er altså ikke kun for dem, som bruger sin bank meget, siger Morten Bruun Pedersen.
Folk ’vrimler’ i banken for at konvertere lån
Ekstraregningen bliver ikke kun betalt af pensionister og efterlønnere. Også familier med en mellemindkomst (300.000 til 499.000 kroner årligt) har måttet sluge højere gebyrstigninger i forhold til andre familier.
Forklaringen på den kraftige stigning er ifølge seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, Lars Krull, at danskerne er vrimlet i banken for at få omlagt deres lån på grund af den faldende rente – og det koster at foretage sådan en bankmanøvre.
- Bankerne har mistet et indtjeningsben i renterne. Men samtidig har der været en meget stor omlægningsaktivitet i alle årene. Så gebyrerne er typisk for omlægning af boliglån. I forbindelse med låneomlægninger får kunderne flere services i banken, som koster gebyrer, siger Lars Krull.
Bank har fordoblet indtjeningen på gebyrer
Den bank, som har øget sine gebyrindtjeninger mest, er Nordjyske Bank.
Tilbage i 2011 stammede 21 procent af den samlede indtægt fra gebyrerne. Sidste år var det tal steget til 40 procent. En fordobling af gebyrindtægterne på fem år.
Ifølge Palle Skyum, salgs- og marketingchef hos Nordjyske Bank, skyldes den øgede gebyrindtægt, at renteniveauet har påvirket kunderne til at konvertere realkreditlån i stort omfang.
- Fondsrådgivning, formuerådgivning, forsikringer og konverteringer af lån er nogle af grundene. Derudover er der en fusion i 2015, der gør, at det ser helt fantastisk ud. Men det er kun regnskabsmæssigt for 2015, siger Palle Skyum med henvisning til Nordjyske Banks fusion med Nørresundby Bank sidste år.
Seniorrådgiver Lars Krull fortæller, at der foruden de store omlægningsaktiviteter også er store forskelle i gebyrindtjeningen i bankerne. Hver enkelt bank har forskellige forretningsmodeller, og det kan forklare Nordjyske Banks markante fremgang i gebyrindtjeningen.
- Man kan sagtens være kunde i en bank der er gebyrtung, uden at det er skidt. Det er jo rimeligt nok, hvis man får en bedre service og en bedre rente, siger Lars Krull.
Derudover er det heller ikke alle bankkunder, der nødvendigvis bruger de forskellige services, som de gebyrtunge banker tilbyder – og så kan det måske godt betale sig at være kunde i en bank, som tjener masser af penge på gebyrer, forklarer Lars Krull.
- Konkurrencen er for dårlig
Ifølge Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk, er det svært at komme med et bud på, om gebyrindtjeningen er fair. For det koster penge for bankerne at omlægge lånene.
Han tror ’dog næppe’ at indtjeningen er fair. For der er for lidt konkurrence på bankmarkedet.
- Der er ikke noget forkert i, at bankerne tjener penge på at omlægge realkreditlån. Men problemet er, at der er en kæmpe kundeloyalitet overfor bankerne. Samtidig er den øgede brug af gebyrer med til at gøre prissætningen uoverskuelig. Det gør det svært at sammenligne bank, fortæller Morten Bruun Pedersen.
- Og de tjener jo faktuelt mange penge på at omlægge lånene, så de har også meget travlt med at tale de her omlægninger i gang. Det betyder alt andet lige, at forbrugerne får en masse gebyrer ved det her omlægningscirkus. Bankerne kan tillade sig at tage det, de gør på baggrund af konkurrencen – og den er altså ikke særlig stor, siger Morten Bruun Pedersen.
Tjener mere på gebyrer, end de taber på renter
Selvom de faldende renter får skylden for de stigende gebyrindtægter, så er storbankernes samlede indtjening på renterne kun faldet 2,5 procent.
Det står i skærende kontrast til stigningen i gebyrindtjeningen på cirka 50 procent.
Mens bankerne har tjent 8,8 milliarder kroner mere i gebyrer sidste år sammenlignet med 2011, så har de 'kun' tabt 1,3 milliarder i renteindtægter.
Men det har en naturlig forklaring, mener seniorøkonom Lars Krull.
- Nok er renteindtægterne faldet med 2,5 procent i kroner og øre. Men at den falder en smule er ikke nok til, at folk omlægger lånene. Der er tale om en ketchup-effekt. For omlægningerne kommer i ryk. Man vil ikke omlægge et lån, hvis det ikke er omkostningseffektivt. Så omlægningerne kommer i bølger, når renterne rammer visse niveauer – og de bølger skaber jo så øgede gebyrindtjeninger, siger Lars Krull.
Samlet set har bankerne formået at øge den samlede indtjening på den femårige periode med i alt seks procent. Fra i alt 85,5 milliarder kroner i 2011 til 90,9 milliarder kroner i 2015.