Panama-lækagen

S og DF: 12 danskere i muligt skattely er for lidt

De danske myndigheder har i 12 tilfælde fået oplysninger om danske personer eller virksomheder fra mulige skattely.

Skat har i 12 tilfælde fået udleveret oplysninger vedrørende danskere fra lande og områder, der er kendt som mulige skattely.

De danske myndigheder har de seneste fem år fået udleveret informationer om 12 danske personer eller virksomheder fra kendte skattely-områder. Folketingets to største partier, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, synes, at det lyder af alt for lidt.

Det viser et svar, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) denne uge gav til skatteudvalget.

Spørgsmålet var stillet af Socialdemokraternes medlem af skatteudvalget, Peter Hummelgaard Thomsen, der havde bedt om at få opgjort konkrete sager for minimum Panama, Bermuda, Seychellerne, De Britiske Jomfruøer og Cayman-øerne.

- Vedrørende den nævnte gruppe af lande har Skat anmodet om og fået kontroloplysninger i 12 tilfælde. I international sammenhæng er der en gensidig indbyrdes opfattelse af og forståelse for, at udvekslede oplysninger er tavshedsbelagte, står der i svaret.

Derfor fremgår det heller ikke, hvem sagerne vedrører, og hvilke af landene der er tale om.

Mere detaljerede oplysninger om de 12 sager vil dog blive oversendt til skatteudvalget i fortrolig form.

S: 12 lyder af meget lidt

Der er igen kommet fokus på brugen af skattely, efter et omfattende læk af 11,5 millioner dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Foneca i Panama har afsløret, hvordan blandt andre rigmænd, toppolitikere og virksomheder har benyttet firmaet til at oprette selskaber i såkaldte 'skatteparadis'.

Flere hundrede danske personer og virksomheder står angiveligt nævnt i dokumenterne, hvilket dog ikke nødvendigvis betyder, at de alle har forsøgt at unddrage sig skat.

Men sammenholdt med oplysningerne fra to tidligere lækage-sager fra Schweiz og Luxembourg, lyder 12 sager om danske personer eller virksomheder ikke af meget, mener Peter Hummelgaard Thomsen.

- Taget i betragtning af, hvor stort omfang det har, så lyder det af for lidt. Men det understreger, at vi skal have stærkere værktøjer i værktøjskassen. Vi er allerede gået langt i forhold til dansk lov, men vi skal gøre, hvad vi kan for at hjælpe de danske skattemyndigheder med at jage folk, der placerer værdier i udlandet, siger han.

Heller ikke Dennis Flydkjær fra Dansk Folkeparti er imponeret:

- Det er ikke store tal. Og nok udtryk for, at der mangler udveksling af informationer internationalt. Vi skal helst ikke vente på en ny læk, inden der sker mere i den slags sager, siger han.

Aftaler med 45 lande og områder

I svaret til skatteudvalget fremgår det, at ”Skats anmodninger om kontroloplysninger fra udenlandske myndigheder sker på baggrund af et forudgående kontrol- og analysearbejde i de enkelte sager.”

Siden 2008 har Danmark arbejdet på at få aftaler om udveksling af oplysninger med de lande og områder i verden, som bliver betegnet som skattely.

Aktuelt har de danske myndigheder sådanne udvekslingsaftaler med 45 potentielle skattely verden over.

Efterlyser mere internationalt samarbejde

Dennis Flydkjær fra Dansk Folkeparti mener, at der er brug for et bedre internationalt samarbejde.

- Når selv Panama ikke ved, at der er døde direktører for nogle af de her selskaber, så kræver det, at kontrollen bliver bedre, siger han med henvisning til, at flere af skuffeselskaberne på papiret har haft afdøde mennesker i ledelsen.

- Men herhjemme skal vi også se, om vi skal gøre mere. For eksempel på oplysningsforpligtelserne for banker og rådgivere. Og have passende sanktioner, hvis man medvirker til noget ulovligt, slutter Flydtkjær.