Flere danske banker kan være involveret i Panama-skandalen: Nu bliver de undersøgt
Panama-skandalen, hvor flere rigmænd og virksomheder er blevet afsløret i at sendt penge i skattely, har flere tråde ud i den danske bankverden.
Panana-skandalen, der trækker overskrifter i hele verden, fortsætter med at udvikle sig.
En omfattende lækage af dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama har afsløret, at Nordea Luxembourg skulle have hjulpet sine kunder med at købe og vedligeholde stråmandsselskaber og fuldmagter gennem Panama-firmaet.
Hidtil er det kun Nordea og Jyske Bank, som har været nævnt i forbindelse med Panama-selskaberne.
Nu viser det sig, at Finanstilsynet også har andre danske banker i kikkerten.
De kan få et problem
Ifølge Jesper Berg, der er direktør for Finanstilsynet, er tilsynet nu også gået i gang med se disse banker i kortene.
Det ser ud til, at der kommer nye oplysninger frem hele tiden.
Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet
Tilsynet har allerede fået henvendelser fra flere andre banker og indsamlet et omfattende materiale i form af redegørelser, lyder det.
- Men det er en ubeskrivelig kompliceret sag. Det ser ud til, at der kommer nye oplysninger frem hele tiden. Så vi skal utvivlsomt ud og have fat i flere ting for at få en forståelse af, hvad der er op og ned i denne sag, siger han til TV 2.
Sideløbende med svenske og norske kolleger vil det danske tilsyn granske bankernes rolle, og om de overholder hvidvaskreglerne, lyder det.
- Hvis det nu er sådan, at bankerne har været vidende og om medvirket til skattesnyd og overførsel af penge, som de ved, ikke retmæssigt er fremkommet, så har de et problem, siger han til TV 2.
Sådan fungerer fidusen
Lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama har vist, hvordan firmaet hjælper personerne med at oprette skuffeselskaber med en fiktiv bestyrelse.