Business

Tusindvis af arbejdspladser i Nordsøen er i fare

Olieprisen er i bund, og de nuværende faciliteter ved Tyra-feltet synger på sidste vers.

Der er milliarder af kroner i tabte skatteindtægter og tusindvis af arbejdspladser på spil, efter at den danske del af Nordsøen på kort tid er blevet ramt af en stribe dårlige nyheder inden for kort tid.

Det skriver Finans.

Sådan lyder det fra flere sider, efter at Mærsk mandag meddelte, at Dansk Undergrunds Consortium (DUC) sløjfer oliefeltet Tyra den 1. oktober 2018, og at man ikke kan få økonomi i en genopbygning med de nuværende regler.

- Det er mørke skyer, der trækker op over Nordsøen med udmeldingen om Tyra og problemer med Hejrefeltet, siger direktør Martin Næsby fra brancheorganisationen Olie Gas Danmark til Finans.

Usikkerheden om felterne Tyra og Hejre betyder, at produktion af hvad der svarer til sammenlagt 95.000 tønder olie dagligt er i farezonen.

Til sammenligning blev der produceret 247.000 tønder olie- og gas dagligt i 2014.