Business

Nykredit sender 600 millioner kroner til Totalkredit

Foreningen Nykredit har besluttet at give Totalkredit 600 millioner kroner i forbindelse med Nykredits børsnotering.

Når Nykredit bliver børsnoteret, får driftselskabet Totalkredit en gave på 600 millioner kroner.

Det blev besluttet onsdag aften under et repræsentantskabsmøde i Foreningen Nykredit.

Hvad pengene skal bruges på, er endnu uvist, men det tyder på, at pengene kommer til at blive til gavn for Totalkredits kunder.

- Jeg er sikker på, at driftselskabet vil bruge pengene på en meget fornuftig måde til fordel for kunderne, siger formand Nina Smith, der dog ikke kan sige præcis hvordan pengene skal bruges.

Nykredit oplyser i en pressemeddelelse, at Totalkredit vil oplyse nærmere om, hvordan de 600 millioner kroner skal bruges efter et bestyrelsesmøde i Totalkredit torsdag.