Business

Her er truslen mod USA, som præsidentvalget virkelig burde handle om

Der er fokus på en mur til Mexico, sygesikring og indrejseforbud for muslimer. Men det burde handle om noget helt andet, vurderer økonomer.

For under overfladen lurer meget alvorlige problemer.

Advarslen kommer fra en række økonomer.

Problemerne afspejler sig særligt i Y-generationen, der er født fra 1982 og frem til sluthalvfemserne. Den økonomiske reccesion fra 2007-2008 har ikke kun ramt de fattige unge, der som regel bliver ramt ekstra hårdt af kriser. Også middelklassens børn svært ved at rejse sig.   

- Det der er problemet for generation Y er, at de ikke rigtigt er kommet med på opsvinget på arbejdsmarkedet. Det betyder også, at de ikke kan komme af med deres studiegæld og dermed kan de heller ikke komme ind på ejerboligmarkedet eller for den sags skyld på aktiemarkedet, siger seniormakroanalytiker i Jyske Bank Kim Fæster til TV 2. 

En parole i valgkampen har derfor også været, at de unge har udsigt til en lavere levestandard, end deres forældre. Kommer de unge amerikanere ikke ordentligt på fode igen, vil det få langsigtede økonomiske konsekvenser, vurder Kim Fæster. 

- Det forhindrer, at generation Y får opfyldt deres del af den amerikanske drøm, der ofte omfatter de 4 B’er: Bryllup, Babyer, Boliger og Biler. Det er et problem i relation til økonomien, fordi når generation Y udskyder de 4 B’ere, dæmper det efterspørgslen, det er de dyre glæder i livet, og det hæmmer væksten.

Det vil være være et historisk tilbageslag for den amerikanske selvforståelse, hvis en generation får en lavere velfærd, end deres forældre, da det vil være et opgør med den amerikanske drøm. 

Det er en sort sky som hænger tungt over mig de næste 20 år. Og det gør mig meget bange

Det er en sort sky som hænger tungt over mig de næste 20 år. Og det gør mig meget bange

Jessica, 24-årig amerikaner til TV 2

De unge flytter hjem

Flere rapporter viser, at krisen har haft den konsekvens, at yngre amerikanere i dag er værre stillet, end deres forældre var det.

Godt nok er der overordnet set gang i den amerikanske økonomi med faldende arbejdsløshed og stigende lønninger, men det mærker Y-generationen ikke meget til.

Tværtimod er de unge den eneste gruppe, for hvem real-lønnen kun er faldet siden 2010, og en analyse fra The Urban Institute viser, at de yngre har en syv procent mindre formue, end deres forældre havde, da de var på deres alder.

En meningsmåling fra Pew Research Center viser, at 20 procent af de unge mellem 18-34 år har udskudt at få børn på grund af den dårlige økonomi. Og mere end hver tredje af de 25-29-årige er flyttet tilbage hos deres forældre.

Amerikaner i Danmark: Ville bo hos min forældre i USA

Jessica på 24 flyttede til København i august sidste år for at bo med sin danske mand, og hun kan sagtens genkende billedet af, at unge amerikanere føler sig mere begrænset i deres valgmuligheder:

- Der er ikke mange muligheder for unge. Mange flytter hjem til deres forældre. Mange af mine venner har gjort det, og hvis jeg stadig boede i USA, så vil jeg også bo hjemme. Mange er afhængig af at få finansiel støtte af deres forældre, også selvom de har et job. Det gør én afhængig af dine forældre meget længere, og får én til at føle sig meget mindre moden, fortæller Jessica til TV2.

De økonomiske trængte unge er med til at presse dem længere mod venstre og mod socialisten Bernie Sanders, det vurderer lektor ved Amerikanske Studier på SDU Niels Bjerre-Poulsen.

- Man kan forestille sig, at der er en forbindelse til at nogle af Sanders sager optager dem, herunder de økonomiske. Det gælder blandt andet spørgsmålet om tuition (den årlige pris det koste at gå på universitet, red.), hvor Sanders er fortaler for, at man over skatten finansier at have grtatis adgang til en række offentlige universiteter.  Han er også fortaler for, at man gør noget ved de studielån folk har, og eventuelt også at man indfører rentefrie lån, forklarer Niels Bjerre-Poulsen til TV 2 Business. 

USA risikerer at betale en stor pris for en forgældet generation

Trods de nedslående tendenser er Y-generationen den bedst uddannede i USA's historie.

Det store problem er imidlertid også, at priserne for at gå på universitetet er vokset eksplosivt, hvilket for mange betyder en fremtid med massiv studiegæld.

I 2015 havde amerikanerne en samlet studiegæld på 8.200 milliarder kroner, over fire gange større en Danmarks bruttonationalprodukt. Det har betydet en ændring i de unges mentalitet, at de i en så tidelig en alder sidder med så stor en gæld. 

En analyse foretaget af mediet AP viser, at en gennemsnitlig familie i USA under 40 år om måneden bruger i gennemsnit 2.800 kroner på at betale af på lån, det er mere, end de bruger på mad.

Mange udskyder at blive gift, fordi det vil sikre dem en lavere indkomst, så de ikke skal betale så meget af på deres studiegæld. Men det viser, hvor fjollet det hele er

Jessica, 24-årig amerikaner

Jessica fortæller, at hun selv har en studiegæld på omkring 500.000 kr., som dækker over både en 3-årig bachelor og en 2-årig kandidat. Den stor gæld påvirker hende rigtig meget og gør hende bekymret for sin fremtid:

- Det er en sort sky som hænger tungt over mig de næste 20 år. Og det gør mig meget bange. Bange for at falde bagud, for de begrænsede valgmuligheder og at folk vil se ned på mig, siger Jessica, der heller ikke ønsker sit efternavn frem, da hun er nervøs for, at det vil påvirke hendes jobmuligheder.

Hun fortæller også, at hun kender til flere, der venter med at stifte familie, da de ikke kan overskue studiegæld og at være forsørger på samme tid.

- Mange udskyder at blive gift, fordi det vil sikre dem en lavere indkomst, så de ikke skal betale så meget af på deres studiegæld. Men det viser, hvor fjollet det hele er, forklarer Jessica.   

Det er dybt problematisk, at de unge holder sig tilbage med at stifte familie, fordi det hæmmer den økonomiske vækst i samfundet, vurderer flere økonomer. En konsekvens som Jessica også tænker meget over:

- Vi er klar over, at det kan sætte en dårlig kædereaktion i gang, men problemet er, at mange er bange for deres gæld. De er bange for, at staten vil gøre lønindhold, og fordi at det er gæld til staten, så kan man aldrig erklærer sig selv konkurs, siger Jessica. 

Topøkonom: Lærebøgerne er forældede

De unges økonomiske problemer har indtil videre ikke nogen mærkbar effekt på realøkonomien, som for tiden kører derudaf.

OECD's rapport fra 2015 viser også overvejende gode takter for den amerikanske økonomi, og forventer en fortsat vækst i 2016. Rapporten peger på, at USA's kortsigtede problemer primært er faldende efterspørgsel i markedet og en styrket dollar.

Men der er problemer i maskinrummet på verdensøkonomiens traditionelle vækstlokomotiv.

I det ene øjeblik sænker USA’s økonomi farten og det næste accelerer igen, og det har sat en heftig debat i gang blandt økonomer, som er uenige om, hvor fejlen er.  

En af de mest fremtrædende pessimister på USA’s vegne er den verdensberømte økonom og Harvard-professor Larry Summers, der udover at have tjent som præsident Obamas finansminister også har været cheføkonom i Verdensbanken.

Larry Summers mener, at krisen har skabt en helt ny virkelighed for økonomien, hvor de traditionelle værktøjer, økonomerne normalt plejer at reparere maskinproblemer med, ikke længere er effektive nok.

Professor: Den økonomiske stagnation vil vare 10-20 år

I stedet står verden - og derfor også USA - i en ny økonomisk virkelighed, som Larry Summers kalder sekulær stagnation

Begrebet sekulær stagnation går ud på, at verdensøkonomien går en hård tid i møde, fordi faldende efterspørgsel vil føre til en permanent tilstand med lav vækst, der sjældent vil komme over to procent.  

- Det er en tilstand, hvor BNP ikke vokser over en længere periode. Sekular er afledt fra århundrede lang stagnation, men det er næppe det, man har i tankerne. Det er mere en stagnation, som varer 10 eller måske 20 år, forklarer Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitet, til TV 2.

Det er valgår, og kandidaterne kan ikke stoppe med at snakke om vores lands problemer, som selvfølgelig kun de kan løse.

Warren Buffett, bestyrelsesformand og adm. direktør for Berkshire Hathaway

Den tunge tilstand er ifølge Larry Summers analyse meget svær at komme ud af, da det ikke så meget er den økonomiske krise, der har kørt verdensøkonomien ned i et hul, men derimod de pengepolitiske tiltag, som ekstremt lave renter.

Man kan ikke feje en atombombe ind under gulvtæppet

De økonomiske problemer for USA stopper imidlertid ikke med mulige lange lave vækstudsigter.

Den amerikanske stat har oparbejdet en astronomisk gæld til sine kreditorer, heriblandt Kina. I 2016 er gældspuklen nået op på svimlende 130.000 milliarder kroner, det svarer til det samlede danske bruttonationalprodukt i 65 år.

Det er en gæld af uhørte historiske proportioner, men som de amerikanske politikere tilsyneladende har forsøgt at gemme væk under gulvtæppet.

Tidligere topdiplomat: Svært at se en løsning for USA

Den erfarne danske diplomat Jørgen Østrøm Møller, der er tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og i dag er adjungeret professor på Singapore University og CBS, er pessimistisk på USA's vegne.

Han forklarer, at USA kan forvente et gigantisk underskud på statsbudgettet i de kommende år, som politikerne skal finde en løsning på.

- I begyndelsen af det næste tiår vil vi se, at renterne på den optagne gæld vil nærme sig 10 måske 15 procent. Det vil være et meget stort tal, svarende til cirka tre procent af det amerikanske bruttonationalprodukt. Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan USA skal kunne håndtere de problemer, siger Jørgen Ørstrøm Møller, der også er tidligere ambassadør i flere asiatiske lande, til TV 2.

Kombinationen af den enorme statsgæld og studiegælden hos de unge er umådelig svær at håndtere, fordi det ifølge Jørgen Ørstrøm Møller er så godt som umuligt at få de nødvendige skatteforhøjelser, som vil kunne betale regningen, igennem kongressen.

I stedet vil politikerne lade problemerne stå til, og konsekvensen bliver statsbankerot, forudser den tidligere topdiplomat.

- Det vil betyde, at USA vil meddele sine kreditorer, at man vil omstrukturer gælden. Det vil sige, at i stedet for at tilbagebetale nu, så får man nogle aftaler om, at det tager længere tid. Det betyder så også, at kreditorerne skal være villige til at indgå sådan en omstrukturering. Det er det, jeg mener med en statsbankerot.

Investor-legende tror stadig på det amerikanske lokomotiv  

For nogen virker udsigterne for USA derfor ikke lovende, og en hel generation synes næsten tabt. Men der er også optimister at finde i toppen af USA’s erhvervsliv.

Sortseerne og de politiske populister har tilsyneladende fået finansverdens grand old man Warren Buffett op på barrikaderne.

- Det er valgår, og kandidaterne kan ikke stoppe med at snakke om vores lands problemer, som selvfølgelig kun de kan løse. Som et resultat af disse negative trommelyde tror mange amerikanere nu, at deres børn ikke vil leve lige så godt som dem selv, skriver Buffett i sit årlige brev til sine aktionærere.

Den 85-årig Buffett er blevet et ikon for at være en af verdens mest succesrige investorer og med en personlig formue på 72,7 mia. dollar rangerer han som nummer tre på finans-magasinet Forbes liste over verdens rigeste.

Han rejser sin kritik i det årlige aktionærbrev fra sit investeringsfirma Berkshire Hathaway. Her retter han en slagside mod præsidentkandidaterne for bevidst at køre skræmmekampagner, og når Buffett brøler, så giver det genlyd i USA.

- De babyer, der fødes i USA i dag, er den heldigste høst i historien, skriver Buffett blandt andet.

Rigmanden forsætter med at argumentere for sin sag ved at forklare, at der ikke er nogen tegn på, at USA's historiske evne at effektivisere produktionen og styrke innovationen vil forsvinde, og dermed vil landet fortsat være den mægtigste økonomi i verden.

Buffett: Se på historien

Også den dystre teori om sekulær stagnation får et skud for boven af Buffett, der mener, at selv hvis USA's økonomi i fremtiden kun ligger og kysser de to procent, så er det i hans analyse en udmærket vækstrate, der ganske fint kan understøtte USA's befolkningstilvækst på 0,8 procent.

Selv lave vækstrater vil altså betyde, at den næste generation - Generation Z (borgere født fra starten af 00'erne, red.) - kommer til at opleve en markant stigning i levestandarden. Ifølge Buffett vil bruttonationalproduktet per indbygger i fremtiden stige med 19.000 dollar i forhold til dagens niveau. 

I forhold til den voldsomme gæld, som Jørgen Østrøm Møller ser som livstruende for USA's økonomi, er rigmanden afslappet.

- Den nationale gæld er i forhold til BNP’en procentmæssigt lavere, end da vi kom ud af Anden Verdenskrig. Man bliver nødt til at tænke det i relation til BNP, sagde han i 2013 i et interview med CBS.

Centralbankerne er løbet tør for ammunition  

Tilbage i maskinrummet står økonomerne og er i vildrede. For mens der er gang i kedlerne, så har de næsten opbrugt alt det reservekul, som kunne hjælpe dem, når den næste krise rammer.

Den internationale organisation, BIS, der fungerer som centralbankernes bank, skrev i sin årsrapport fra 2015, at centralbankerne - herunder den amerikanske - har opbrugt deres ammunition på at holde deres gældsbetyngede lande på skinnerne.

Derfor vil de have svært ved at håndtere en ny økonomisk krise indenfor de kommende år.

En situation som meget godt blev gengivet på sidste uges forside af magasinet The Economist, som viser tegningen af en finansmand i jakkesæt, der fortvivlet står med en kæmpe bazooka. Oven over ham star teksten: The world economy: Out of ammo?