Nedskrivninger giver milliardunderskud hos Lundbeck
Nedskrivninger på produktrettigheder og omstrukturering koster dyrt for Lundbeck på bundlinjen for 2015.
Nedskrivninger koster Lundbeck dyrt i årsregnskabet for 2015, som ender med et resultat på minus 5,7 milliarder kroner efter skat.
Det var ventet, at Lundbeck ville slutte året med et gigantisk underskud. Medicinalvirksomheden nedskrev allerede i andet kvartal produktrettigheder for 4,8 milliarder kroner. Omstruktureringerne er på rette spor, siger topchef Kåre Schultz.
- Jeg er tilfreds med udviklingen i vores omstruktureringsprogram og også med fremdriften i salget af vores vigtigste produkter, som giver mig stor tillid til fremtiden for vores virksomhed generelt, siger han i regnskabet.
Driftsresultatet for 2015 ender på minus 6,8 milliarder kroner, men Kåre Schultz forventer et positivt driftsresultat i 2016 på 1,0-1,2 milliarder kroner.
Det er blandt andet besparelser fra omstruktureringer og voksende omsætning fra nøgleprodukter, der trækker i vejret.
I fjerde kvartal af 2015 må Lundbeck dog føje 200 millioner kroner til puljen af nedskrivninger, som dermed samlet når op på fem milliarder kroner.
Skizofreni-medicin koster dyrt
Det er primært Lundbecks Rexulti, som bruges til behandling af svær depression og skizofreni, der koster dyrt i regnskabet ved ikke leve op til den værdi, der tidligere blev anslået.
I forbindelse med nedskrivningerne i august annoncerede Lundbeck samtidig en massiv sparerunde, som selskabet fortsat regner med vil koste 1000 stillinger.
Omkostningerne til sparerunden er omkring 1,8 milliarder kroner, der blev bogført i tredje kvartal, og som også trækker ned i årsresultatet.
Lundbecks spareprogram vil allerede kunne mærkes i 2016. Samlet vil spareprogrammet reducere omkostninger med tre milliarder kroner med fuld effekt i 2017.
- Vi har sagt, at omkring halvdelen af de ventede besparelser får effekt i 2016, siger medicinalselskabets topchef, Kåre Schultz, onsdag på et pressemøde i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet ifølge Ritzau Finans.
Det er primært Lundbecks Rexulti, som bruges til behandling af svær depression og skizofreni, der koster dyrt i regnskabet ved ikke leve op til den værdi, der tidligere blev anslået.
I forbindelse med nedskrivninger annoncerede Lundbeck samtidig en massiv sparerunde, som selskabet fortsat regner med vil koste 1000 stillinger.
Omkostningerne til sparerunden er omkring 1,8 milliarder kroner, der blev bogført i tredje kvartal.
Driftsresultatet for 2015 ender på minus 6,8 milliarder kroner.