Sådan er magtens centrum: 10 ting du ikke vidste om Davos
2.500 af verdens mest magtfulde personer er samlet til topmøde i byen Davos i Schweiz. Læs her 10 ting, du måske ikke vidste om World Economic Forum.
Den absolutte elite er samlet i Schweiz.
I disse dage afholdes nemlig det årlige, verdensøkonomiske topmøde i byen Davos, hvor økonomer, virksomheder og ledere fra hele verden er samlet.
Hele 2.500 toppolitikere og økonomer i sværvægtsklassen mødes fra i dag, onsdag, ved det 46. World Economic Forum (WEF) i Davos.
Blandt andet mere end 40 stats- og regeringschefer.
Nedenfor har vi samlet 10 ting, du formentlig ikke vidste om Davos.
Sådan er magtens centrum: 10 ting du ikke vidste om Davos
Dansk kunstner hædret i selskab med DiCaprio
Helt til venstre ses kunstneren Olafur Eliasson. Her blandt andet sammen med will.i.am og Leonardo DiCaprio. Foto: AP Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson blev i år hædret med Crystal Awards på topmødet. Det samme gjorde skuespilleren Leonardo DiCaprio og rapper og producer will.i.am.
Prisen gives til kunstnere, der gør en forskel for verden.
Mange kilometer pister
Konkurrencen Nordic skiing FIS Cross Country World Cup blev i december 2015 afholdt i Davos. Foto: Scanpix Denmark Davos er en af Schweiz’ største skisportsområder med seks forskellige skiområder og 320 kilometers pister. Davos ligger desuden tæt på byen Klosters, der i årtier har været stedet, den britiske kongefamilie tager på skiferie.
Plads til knap 30.000 turister
Davos har plads til 28.000 overnattende gæster. Foto: AP Der bor 11.000 mennesker i Davos. Byen har desuden kapacitet til 28.000 overnattende gæster i hoteller og ferieboliger.
En af de højeste byer i Europa
Med sine 1.560 meter over havet er Davos en af de højest beliggende byer i Europa. Foto: Scanpix Denmark Davos er en af de højest beliggende byer i Europa. Det schweiziske skiresort ligger 1.560 meter over havet. Til sammenligning ligger Livigno i Italien 1.816 meter over havet, mens Saint-Véran i Frankrig varierer mellem 1.756 og 3.175 meter over havet.
Grundlagt i 1971
Den 77-årige økonom og ingeniør Klaus Schwab grundlagde i 1971 World Economic Forum. Foto: AP World Economic Forum blev grundlagt i 1971 og løber i år af stablen for 46. gang. Bag WEF står en schweizisk fond, der blev grundlagt af ingeniør og økonom Klaus Schwab, der til marts fylder 78.
Angela Merkel bliver hjemme i år
Blandt andet urolighederne i Köln har betydet, at Angela Merkel ikke tager til Davos. Foto: AP Angela Merkel har i år meldt afbud til topmødet på grund af flygtningekrisen i Tyskland. Det er særligt begivenhederne i Köln nytårsaften, der har kaldt på den tyske forbundskanslers opmærksomhed.
Flest amerikanere i Davos
Satya Nadella, Microsofts administrerende direktør, er en af de amerikanske gæster i Davos. Foto: Scanpix Denmark De fleste deltagere på årets topmøde kommer fra USA, Storbritannien og Schweiz. Af amerikanske deltagende er blandt andet USA's vicepræsident, Joe Biden, samt administrerende direktør i virksomheden Microsoft, Satya Nadella.
Af de deltagende på WEF er 18 procent kvinder. Fra dansk side deltager erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V). Derudover deltager virksomheder som Mærsk, Danske Bank, Dong, Novo Nordisk og Vestas.
David Cameron kommer til Schweiz
Premierminister David Cameron er også taget til Schweiz. Foto: AP Storbritanniens premierminister David Cameron samt finansminister George Osborne deltager i Davos. Det samme gør Canadas premierminister Justin Trudeau, den græske premierminister, Alexis Tsipras, og den afghanske præsident, Ashraf Ghani.
Det skal de snakke om
I Schweiz er det særligt den "fjerde industrielle revolution", topfolkene skal diskutere. Foto: Scanpix Denmark Temaet for årets møde er "Den Fjerde Industrielle Revolution", som ifølge stifteren af WEF, Klaus Schwab, er en fusion af teknologier på tværs af fysiske, digitale og biologiske verdener, hvilke skaber nye muligheder og får dramatisk indvirkning på politik og sociale og økonomiske forhold.
Forhøjet sikkerhedsniveau
Efter angrebene i Paris sidste år er sikkerheden i Davos forhøjet. Der er blandt andet flyveforbud. Foto: AP Sikkerhedsniveauet er i år forhøjet som følge af angrebene i Paris sidste år. Der er indført flyveforbud, ligesom der er skarpskytter på hustagene til at overvåge veje og gader. Det er blandt andet den schweiziske hær, der står for sikkerheden.