Fra lokumsrenser til trestribet Adidas topchef
Fra vaskepulver til løbesko - Kasper Rørsted har gjort et karrierespring, der har krævet afsavn og jerndisciplin.
Til efteråret skal Kasper Rørsted og Adidas tage udfordringen op mod ærkerivalen Nike. Nike får til den tid brug mere end bare sit slogan ”just do it”, for Kasper Rørsted er velforberedt og med sikkerhed klar til udfordringen.
Kasper Bo Rørsted eller Rorsted, som han bliver kaldt i Tyskland, har gjort et karrierespring fra industrikoncernen Henkel til Adidas. Fra oktober kommer det til at dreje sig mere om løbesko end vaskepulver for Kasper Rørsted.
Meget langt til kontoret
Det er ikke helt tilfældigt, at Adidas-koncernen, der har hovedsæde i byen i det nordlige Bayern Herzogenaurach, får Rørsted som øverste chef.
Kasper Rørsted bor nemlig privat i München med sine kone og fire børn, og han er en passioneret fan af fodboldholdet Bayern München, der har Adidas som sponsor. Det er et vinderhold, som har vundet de tyske mesterskaber seks ud af de ti sidste år.
Afstanden til sin arbejdsplads kan Rørsted også forkorte til efteråret, hvor han kun kommer til kun at have små 200 kilometer på arbejde til Adidas’ hovedsæde.
Siden Kasper Rørsted i 2013 flyttede tilbage til München efter at have boet i Düsseldorf, hvor Henkel har sit hovedsæde i otte år. Derfor har Rørsted stadig hele 600 kilometer til sin nuværende arbejdsplads hos Henkel.
Den rejsende topchef
Men det er nu ikke fordi Kasper Rørsted bruger meget tid på kontoret i Düsseldorf. Faktisk rejser han kloden rundt uafbrudt. Sådan bliver det nok også hos Adidas. Han rejser oftest alene kun i selskab med sine to sorte rullekufferter.
Det er dog ikke fordi, Rørsted turnerer verden for sin fornøjelses skyld.
-Man kan ikke lede en global virksomhed fra Düsseldorf, man skal vide, hvad der sker ude i verden, har Kasper Rørsted sagt til den tyske avis Die Zeit.
Topchefen er kendt for arbejdsdisciplin, der nærmest er tysk. I ugens løb står Kasper Rørsted op klokken 05:45 efter en nat med syv til otte timers søvn, hvorefter han enten løber eller går i fitnesscenter.
Det er også grunden til, og der er ingen forretningsmøder efter klokken 21 på hverdagene. Alkohol rører Kasper Rørsted kun i weekenden, så der er fuldt overskud til arbejdet i ugens løb.
Dansk omgangstone
Selvom arbejdsstilen er asketisk, så er topchefen Rørsted stadig bare Kasper overfor sine ansatte.
Og hvis Kasper Rørsted først har præsenteret sig som Kasper, så forventer han også, at de ansatte siger du til ham. Da en ansat ifølge avisen Die Zeit under et besøg i Tyrkiet siger ”De” til Kasper Rørsted, siger han straks
- Jeg er jo stadigvæk Kasper.
Kasper Rørsted, kommende topchef for Adidas
Studiejobbet
Kasper Rørsted har som så mange andre danske topchefer haft studiejob. Inden det havde første fritidsjob var i en iskiosk som 13-årig. Han har i sin studietid gjort rent, været bartender og lagermedarbejder i Danmark.
Rengøringsjobbet i studietiden var dog ikke af den rareste i verden.
- Jeg gjorde lokummer rene, og det var mere end bare et par dage, men til gengæld var det forholdsvis velbetalt har Kasper Rørsted sagt til den tyske karriereportal karriere.de.
Virkelig velbetalt er Kasper Rørsteds også i dag, hvor han har en indkomst i omegnen af 50 kroner millioner årligt.