Nu kan du oddse på danske topchefer

Hvem går eller bliver fyret først af topcheferne i Danmark største virksomheder? Det kan man nu spille på hos spillefirmaet Betsafe.
Der ikke er meget i tvivl om, hvilken CEO i Danmark, der forlader sin stilling først hos boomakeren. Oddsene ser dårligst ud for Niels Jacobsen, der er administrerende direktør hos høreapparatproducenten William Demant Holding.
Det giver kun indsatsen 2,75 gange igen, hvis den 58-årige topchef er den første, der rømmer sin direktørstol frivilligt eller ej.
- Han er vores favorit til at forlade sin stilling først, fordi han efterhånden er oppe i alderen og har nogle meget tunge bestyrelsesposter hos blandt andre Mærsk og Lego, siger Thomas Holm, der er pressechef hos spillefirmaet Betsafe.
- Derudover er William Demants forspring til konkurrenterne skrumpet, hvilket kunne være en anledning til at bringe et frisk pust ind på direktørgangen.
Men Niels Jacobsen er langt fra den eneste topchef, som Betsafe ser som kandidat til at forlade sin post først.
På en andenplads ligger Nils Smedegaard Andersen, der er CEO for A.P. Møller-Mærsk, som er Danmarks største børsnoterede virksomhed. Hvis Smedegaard går først, så kan spillefuglene hente deres indsats 7,5 gange.
Allerstørst er gevinsten i den anden ende, hvor Coloplasts Lars Rasmussen topchef sidder særdeles sikkert i sadlen, hvis man skal tro på bookmakeren.
Det giver nemlig indsatsen hele 75 gange igen, hvis Lars Rasmussen fra Coloplast er den første af en 20 virksomheders absolutte ledere, der forlader sin chefstilling.
Det er en stigende interesser for finansverdenen, som får spillefirmaet til at se i retning af de danske virksomheders lederes udløbsdato.
- Vi får en del henvendelser fra folk, der efterspørger muligheden for at spille på begivenheder inden for den finansielle verden. Derfor har vi valgt at indføre spilleformen til erhvervslivet, hvor der er stor mediebevågenhed og hårde krav om at levere resultater på bundlinjen, siger Thomas Holm.
Se hvilken topchef, der ryger først her