Business

Økonomer: Kronekrigen er slut

Kronekrigen, hvor spekulanter og Nationalbanken røg i totterne på hinanden i 2015 er slut, mener økonomer.

Selv om torsdagens renteforhøjelse fra Nationalbanken ikke kommer som nogen større overraskelse med tanke på det store dræn, der har været i valutareserven, er den til gengæld med til at lukke for kronekrigen.

Sådan lyder vurderingen blandt flere økonomer, efter at Nationalbanken har hævet indskudsbevisrenten med 10 basispoint til minus 0,65 pct., mens alle andre rentesatser holdes uændret.

Aktierne rasler ned: Luk øjnene - og red dine penge

Renteforhøjelsen er den første selvstændige af slagsen herhjemme siden 25. april 2014, og i den mellemliggende periode har der i Danmark helt usædvanligt været fem selvstændige rentenedsættelser, påpeger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.

- Renteforhøjelsen kommer ikke som nogen større overraskelse set i lyset af det store dræn, der har været i valutareserven gennem de senere måneder og især i december, hvor Nationalbanken var ude og støtteopkøbe danske kroner for små 50 mia. kr., siger cheføkonomen i en skriftlig kommentar.

Samlet set er valutareserven blevet reduceret med godt 300 mia. kr., siden den toppede i februar/marts 2015, da kronekrigen var på sit højeste, og den er nu blevet bragt ned på omtrent de niveauer, der var før kronekrigens start.

- Det har hele tiden været forventningen, at Nationalbanken først ville tage rentevåbnet i brug, når valutareserven kom ned på et "passende" niveau. Valutareserven er nu på 434,9 mia. kr., siger Christian Hilligsøe Heinig.

Ifølge cheføkonomen understreger torsdagens rentemelding, at kronekrigen har fundet sin endelige afslutning.

- En afslutning, som egentlig allerede er blev indikeret undervejs gennem 2015 i takt med faldet i valutareserven, og det blev endnu mere tydeligt i december, da Nationalbanken ikke kopierede rentenedsættelsen fra Den Europæiske Centralbank (ECB), siger Christian Hilligsøe Heinig.

Hos Danske Bank mener analytiker Mikael Olai Milhøj, at rentestigningen på sin vis markerer afslutningen på kronekrigen, der brød ud i det forgangne år.

- Her kom der et massivt opadgående pres på kronen som følge af en kombination af ECB's opkøbsprogram og den schweiziske centralbanks beslutning om at fjerne tilknytningen til euroen, forklarer Mikael Olai Milhøj.

Som modsvar til det opadgående pres mod kronen satte Nationalbanken indskudsbevisrenten ned ad flere omgange og solgte danske kroner, hvilket medførte en stor stigning i valutareserven.

- Siden da er presset mod kronen aftaget, og Nationalbanken har i den forbindelse bragt valutareserven tilbage på niveau med før "kronekrisen", lyder det fra Danske Banks analytiker.

At Nationalbanken netop nu vælger at sætte renten lidt op igen skyldes ifølge Mikael Olai Milhøj, at kronen stadig handler svagere end centralkursen, og at den danske centralbank gerne vil undgå at nedbringe valutareserven for kraftigt.

- Der skal også gerne være en buffer tilbage, hvis nu presset af en eller anden grund skulle bevæge sig den anden vej, understreger analytikeren.

Nationalbanken oplyser desuden, at den samlede såkaldte folioramme reduceres fra 63 mia. kr. til 32 mia. kr. Både det og rentestigningen sker med virkning fra fredag.