Business

Nationalbanken hæver renten

Nationalbanken hæver renten for første gang siden 2014. Kronekrigen aftager, påpeger økonom

Nationalbanken hæver renten for første gang siden april 2014.

For første gang siden foråret 2014 hæver Nationalbanken renter efter salg af valuta.

Nationalbanken hæver for første gang i mere end halvandet år en af sine rentesatser. Der er ligeledes tale om den første rentestigning siden den såkaldte kronekrig, der udspillede sig mellem spekulanter og Nationalbanken i begyndelsen af 2015.

- Det er den første renteforhøjelse siden kroneangrebet i starten af sidste år. Det bør tolkes som, at Nationalbanken absolut føler sig i kontrol, siger chefanalytiker i Nykredit Tore Stramer, der understreger, at rentestigningen er i 'småtingsafdelingen'.

Det er indskudsbeviser, der hæves med 0,10 procentpoint, så den lander på 0,65 procent.

Niveauet for de danske renter er stadig langt under niveauet i eurozonen. Det danske renter ligger nemlig 0,35 procentpoint lavere.

Chefanalytiker i Nordeas Jan Størup Nielsen forventer, at rentestigningen er den sidste i denne omgang.

- Om renteforhøjelsen bliver fulgt af yderligere renteforhøjelser afhænger fuldstændig af den fremadrettede udvikling i den danske krone over for euroen. I vores hovedscenario venter vi dog ikke, at det bliver nødvendigt med yderligere renteforhøjelser på denne side af sommer, siger han.