Kronekrisen og rentepolitik dominerede 2015

Når handlere og investorer sætter punktum for 2015, kan de tænke tilbage på et af de mest begivenhedsrige år på valutamarkedet i nyere tid. Det er en fortælling om centralbanker, der har arbejdet for at svække deres respektive valutaer, men også en decideret bombe under valutamarkedet fra Schweiz, der gik den stik modsatte vej og droppede et flere år gammelt gulv under prisen på euro på 1,20 schweizerfranc.

Året var således bare godt to uger gammelt, da den schweiziske centralbank tog valutahandlere og investorer på sengen ved at kappe centralbankens bånd på schweizerfrancen, og lade den styrke markant over for euro. Selv samme beslutning udløste kort derefter kronekrisen i Danmark, da der blev spekuleret i, at Nationalbanken ville blive tvunget til at slippe sin fastkurspolitik over for euroen.

- Det betød, at der lige pludselig var meget mere fokus på den danske krone, end der sædvanligvis er. Desuden skulle vi lige pludselig til at forholde os til, at Nationalbanken sænkede renten på indskudsbeviser til minus 0,75 pct., husker valutastrateg i Nordea Niels Christensen.

Det store styrkelsespres på den danske krone blev mødt med hele fire danske rentenedsættelser på godt to uger, og også et storudsalg af kroner fra Nationalbankens side. Alene i januar voksede valutareserven med 106,6 mia. kr. til 564,1 mia. kr. og presset for en stærkere krone fortsatte i februar, hvor valutareserven steg til lige over 737 mia. kr.

Nationalbanken gjorde det dyrt at eje kroner

I sit forsvar af kronen valgte Nationalbanken desuden at stoppe for udstedelsen af statspapirer for at sende obligationsrenterne ned og gøre det så dyrt som overhovedet muligt at holde kroner og spekulere i, at Nationalbanken ville følge den schweiziske centralbanks eksempel og lade kronen styrke mod euro.

Nationalbankens bestræbelser lykkedes, og i marts var der igen faldet så meget ro på tingene, at banken kunne genstarte salget af skatkammerbeviser.

- Krisen er næsten overstået. Men den er ikke overstået på den vis, at indskudsrenten stadig er minus 0,75 pct., hvilket ikke er foreneligt med den økonomiske situation. Så det sidste tiltag, vi mangler, før man kan sige, at den danske pengepolitik er normaliseret, er, at bringe den danske indskudsrente tættere på ECB's indskudsrente, der ligger på minus 0,30 pct., siger Niels Christensen.

I tv-indslaget herunder kan du møde en af de spekulanter, der forsøgte at tjene penge på den såkaldte kronekrise. Artiklen fortsætter under indslaget.

Euro svækket af pengepolitik

Han husker ud over kronekrisen også 2015 som uroligt, når det kom til det store valutakryds mellem euro og dollar.

Euro kostede ved indgangen af 2015 1,2157 dollar, men nåede allerede i midten af marts under 1,05 dollar. Siden gik det lidt opad til lidt over 1,14 dollar i oktober, inden dollar atter styrkedes over for euro i løbet af efteråret.

- Det har været et år, som generelt har været præget af større udsving. Jeg har en statistik over de daglige udsving i årets første 11 måneder, og her har der været 24 dage, hvor vi haft daglige udsving på over 2 figurer (2 cent. red). Sidste år var det kun to gange, at det skete. Det er en helt ekstrem ændring, siger Niels Christensen.

Uroen kan forklares med usikkerhed om centralbankernes pengepolitik. Ved indgangen til året, var de fleste begyndt at forberede sig på en amerikanske renteforhøjelse, som hele tiden blev udskudt, indtil den endelig blev en realitet i midten af december. Desuden lempede Den Europæiske Centralbank sin pengepolitik mere end ventet i begyndelsen af året, og overraskede også markedet i efteråret, da der blev signaleret nye lempelser, som endte med at blive gennemført i december, dog i mindre udstrakt grad end dele af markedet havde håbet.

Råvarevalutaer ramt

Sideløbende med de store udsving i euro og dollar, har prisfaldene på råvarer medvirket til en svækkelse af en række råvareafhængige valutaer, som den canadiske dollar, den australske dollar og den norske krone.

Desuden har Kina gjort sig bemærket ved at devaluere landets valuta yuan, hvilket skabte uro på finansmarkederne i august og til dels også i december.

I det hele taget har 2015 et langt stykke hen ad vejen båret præg af, at centralbankerne har arbejdet for at svække deres landes valutaer for derved at styrke konkurrenceevnen. Ordet "valutakrig" har fra tid til anden været brugt i analytikernotater og i medier.

- Det har ligget lidt under overfladen, men det har ikke været oppe at vende på G7-niveau. Det skyldes vel, at Fed godt kan leve med en stærkere dollar, mens ECB er glad for svækkelsen af euro. Men man må nok sige, at i dag er det som for et år siden de færreste centralbanker, der ønsker sig en stærkere valuta, siger Niels Christensen.

Han venter en fortsat svækkelse af euro over for dollar i det nye år.

- Vi fastholder, at euro/dollar kommer i paritet (1 euro for en 1 dollar, red.) Det er cirka 10 pct. lavere end nu, men som forløbet har været i år, er det ikke så dramatisk sammenholdt med lavpunktet i år på lige under 1,05 dollar, konstaterer Niels Christensen.