10 år før bank-krak: Ole Bjørn advarede mod magtfuld Roskilde-boss

Syv år er der gået, siden Roskilde Bank forvandlede sig fra en af de mest vækstende banker i landet til at ende som ruin med massive milliardtab til følge. Mandag startede den længe ventede retssag i Østre Landsret mod otte af bankens tidligere topbosser, som i februar 2010 blev sagsøgt af staten for en milliard kroner.

Ole Bjørn Nielsen var bestyrelsesmedlem i Roskilde Bank i 18 år fra 1980 frem til 1998, hvor han trådte af som næstformand. Allerede 10 år før bankens krak, forsøgte han at advare mod bankens tilstand.

Nu fortæller den nu 82-årige pensionist, hvordan han prøvede at råbe sine fæller op og advare dem, for han var bekymret for faresignalerne i den bank, hvor han havde sat sine ben, siden han som 26-årig i 1960 fik sin første aktie i Roskilde Bank.

Hans sidste gerning som næstformand var at holde en tale foran 1400 aktionærer på Generalforsamlingen den 25. februar 1998. En tale, der i ord og vendinger, var en spåmand værdig, for talen var en stor rød advarselslampe rettet mod bankens administrerende direktør Niels Valentin Hansen. Som Ole Bjørn Nielsen påpegede, så var alt ikke, som det skulle være. En sandhed, der viste sig at gå i opfyldelse ti år senere.

• UDDRAG FRA TALEN: Atten dejlige år har jeg haft i bestyrelsen, de sidste par år dog i stigende opposition, til de toneangivende, og tonedøve, som villigt lader sig anføre, og styre af vores dygtige stærke, men for enevældige direktør.

Sådan lød det fra Ole Bjørn Nielsens mund kort inde i talen, der var mere end tre sider lang, og som TV 2 har fået en kopi af.

- Der var ikke nogen, der satte sig mod Niels Valentin Hansen og betvivlede hans beslutninger, og det gav ham mere og mere magt. Man kan sige at bestyrelsen trådte et skridt tilbage, mens direktionen tog to skridt frem, siger Ole Bjørn Nielsen, der præcist husker den dag, hvor han første gang for alvor fattede mistanke til sin direktør.

Der blev jeg sgu bange

- Alle var benovede over hans dygtighed. Men da jeg den 8. december 1995 blev bedt om at være medforsvarer af, at han solgte en elendig investering til banken, da blev jeg sgu bange, for det var helt utilstedeligt. Det turde jeg slet ikke være med, og fra den dag, var jeg klar over, at jeg skulle være opmærksom på den mand. Jeg kunne ikke få øjnene fra ham, for jeg synes, han manipulerede konstant, og han fyldte for meget, fortæller Ole Bjørn Nielsen.

• UDDRAG FRA TALEN: Jeg har i bestyrelsen skabt debat, og påpeget, at direktøren fylder ALT for meget i vores arbejde, og at bestyrelsen lader den magtfulde direktør også spille bestyrelsens rolle.

I en alder af 36 år blev Niels Valentin Hansen i 1978 udnævnt til direktør i Roskilde Bank af det daværende formandskab, som bestod af formand, manufaktur Henrik Müller, og næstformand, apoteker Helmuth Ingvorsen. Han skulle køre parløb med den gamle direktør, som skulle køre ham i stilling og lære ham op.

I starten indtog Niels Valentin Hansen sin plads i hierarkiet, men visionerne var ifølge Ole Bjørn Nielsen parat til at blive affyret, og da den gamle direktør døde i 1980 blev Valentin Hansen gjort til enedirektør. Og da formandsduoen trådte tilbage i begyndelsen af 1990'erne, flyttede flere og flere beslutninger fra bestyrelseslokalet til direktørens kontor.

Direktøren håndplukkede bestyrelse

- Han kom jo til Roskilde Bank, som var en gammel støvet bank. Han passede til tiden, og han gjorde mange ting godt. Og så længe den gamle formand og næstformand sad i bestyrelsen, så prøvede han ikke på noget, for dem kunne han ikke sno om lillefingeren.

- Men de tre formænd, der er fulgt efter, har været ganske uegnede til det, og de var jo også håndplukket af Valentin selv. Han var ekspert i at ansætte og placere folk, og han samlede en stab af medarbejdere, som var loyale for deres direktør, det var ganske enestående, og hans magt voksede og blev cementeret med årene, fortæller Ole Bjørn Nielsen, som også nævnte det i talen:

• UDDRAG FRA TALEN: Bestyrelsen har jeg med skriverier, og nogen højrøstethed prøvet at råbe op, har påpeget med eksempler, at vi lod os manipulere af vores direktør. Store dele af bestyrelsen ligger fuldstændig under for direktørens magtfuldhed, på forskellig vis, og lader ham bestemme alt, også det som er bestyrelsens klare ansvar!

Ole Bjørn Nielsen lod sig ikke forblænde af direktøren og de gode resultater, der gav rekordregnskaber år efter år. I de sidste to år og to måneder, han var i bestyrelsen, helligede han sig arbejdet i opposition. Men Ole Bjørn var naturligvis klar over, at han var i absolut mindretal. Selv om de øvrige kunne være enige med ham, så turde ingen sige noget højt.

Alle lå under for Valentin

- En bestyrelse må ikke være afhængig af deres direktør, hverken økonomisk eller mentalt. Men det var tilfældet her. Alle lå under for Niels Valentin, men jeg nægtede at være en marionetdukke. Men jeg kunne heller ikke møde op og være en kværulant på alle møderne, jeg måtte samle ting op, som kunne bære en anke, og det gjorde jeg så, men Valentin blev ved med at forhindre at mine punkter kom på dagsordenen, for hvis de gjorde det, ville de blive skrevet ind i protokollen og så ville det komme til Finanstilsynets kundskab, forklarer Ole Bjørn Nielsen, der betegner sin tidligere direktør som en elegant, men brutal taktiker.

- Valentin var ekspert i at skabe harmoni på møderne. Han var en kunstner i at skabe god stemning og var meget elegant på mange måder, men i ly af det var han brutal. Det var taktik. Han var altid utrolig velforberedt i enhver situation, så det var meget svært at stille sig alene op mod ham.  Jeg kunne ikke mere. Jeg måtte give op.

• UDDRAG FRA TALEN: Jeg kunne blive to år til i bestyrelsen, men har valgt at sige fra, her og nu (…)  Jeg kan ikke stiltiende være med længere, jeg har taget min fight på området, mødt utrolig megen ophøjet selvtilfredshed, handlinger der tangerer magtmisbrug, og en utrolig grad af uværdig medløben – derfor strækker jeg våben. Men jeg gør det ikke uden, at meddele bankens højeste myndighed – Generalforsamlingen – at der er noget, som er – som det ikke skal være.

Roskilde Bank har altid konkurreret med andre provinsbanker som Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Sjælland og Sydbank, men Valentin Hansen trak sikkert Roskilde Bank i en anden retning med større risici til følge

Magten tog magten fra ham

- Det andre banker, som lignede Roskilde Bank, har formået at køre en fornuftig forretning uden at gå i stykker. Det er ærgerligt, at Valentin Hansen ikke kunne tøjle sig selv, for magten tog jo magten fra ham selv, ellers var banken aldrig gået i stykker, kommenterer Ole Bjørn Hansen, der i sin tale forklarede aktionærerne, at det kun var en stærk bestyrelse, som kunne bremse den stærke direktør.

• UDDRAG FRA TALEN: Det er selvfølgelig ikke nemt at forstå, at det skulle være et problem for aktionærerne. Forretningen Roskilde Bank kører jo godt, det kan alle se i regnskabet (…)

  Der er altid brug for en stærk bestyrelse, til at afbalancere og supplere en stærk direktør!(…)

  Det slid og den afmagt jeg har følt undervejs de sidste par år, er nytteløse hvis Generalforsamlingen som øverste myndighed, ikke tager fat på en løsning. For alles hjertebarn – Roskilde Bank.

Ti år efter Ole Bjørn Nielsens tale gik det helt galt i Roskilde Bank, som ikke overlevede, at man havde udlånt milliarder til ejendomsspekulanter, da boligboblen sprang i 2008. Efterdønningerne af det syv år gamle bankkrak betyder at otte af bankens topchefer er blevet sagsøgt. Hvad bankbosserne laver i dag kan du læse om her.

Når retssagen engang slutter i 2017 håber Ole Bjørn Nielsen at banktoppen bliver holdt ansvarlig for de store tab som 33.000 bankunder og aktionærer har lidt.

- Det er jo så ulykkeligt, at det endte som det gjorde, og at så mange mistede deres penge. Og Valentin nyder det jo heller ikke, det var heller ikke hans hensigt, men det blev resultatet, fordi han var for selvisk og ganske enkelt for grådig. Jeg håber retfærdigheden sker fyldest, siger Ole Bjørn Nielsen.

TV 2 har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Niels Valentin Hansen, men hans kone fortæller, at han ikke ønsker at medvirke.