Business

Se det skæve kort: Hvornår og hvor længe kan du gå på pension?

Folketinget har allerede vedtaget, at pensionsalderen for de, der er mere end 55 år, gradvist skal skrues i vejret fra og med 2020.

Mens de Radikale mener, at det går alt for langsomt med at sætte pensionsalderen op, advarer centrum-venstre tænketanken Cevea mod, at den udvikling, partiet ønsker at fremskynde, vil ramme skævt.

Selvom folkepensionsalderen er ens for alle, er gennemsnitslevealderen det ikke, og det har en afgørende betydning for, hvor lang tid man kan modtage folkepension i de enkelte kommuner, lyder det.

I dag forsøger man fra politisk hold at fastsætte pensionsalderen efter, at danskerne gennemsnitligt kan få 14,5 år på folkepension, men det er dog ikke lykkes i alle landets kommuner, viser en opgørelse.

I mange kommuner er den gennemsnitlige levealder reelt for kort til, at borgerne når at få folkepension i mere end 13,5 år. I Rudersdal Kommune kan borgerne eksempelvis modtage folkepension fem år længere, end de kan i Lolland Kommune - alene fordi de lever længere.

Ifølge Frank Skov Kristensen, analysechefi Cevea, vil udviklingen formentlig fortsætte.

Forklaringen er de store uligheder i sundheden på tværs af landets kommuner, som forkorter levetiden i visse egne af landet. Ifølge analysechefen er der en sammenhæng mellem de, der har ringe socioøkonomiske kår, og den lavere levetid i flere af landets kommuner.

- Hvis man gennemfører eller fremskynder den omtalte folkepensionsreform, vil vi formenligt se, at forskellen vil stige med årene, da effekten af, at de rige lever længere og de fattigere lever kortere, formentlig vil stige, siger Frank Skov Kristensen.

De fattigste vil også komme også til at leve længere og længere, men den stigning, hvor de kommer til at leve længere, vil alt andet lige være mindre end den stigning, de rige vil opleve, og derfor vil skævheden vokse, mener han.

Frank Skov Kristensen mener derfor, at det er vigtigt, at man også tager en helt grundlæggende diskussion om pensionsalderen frem for at fremrykke den, som de Radikale foreslår.

- Pensionsalderen skal ikke sættes i relation til, hvornår du er født, men hvilket job du har. Der er forskel på, hvor lang tid en faglært og en ufaglært kan holde på arbejdsmarkedet, så man er nødt til at se på, hvilket slid der er på de her mennesker, når man diskuterer pensionsalder, siger han.

- Og de, der skal have penge, er jo de mennesker, der ikke har pengene til at klare sig selv - det er hele grunden til, at man overhovedet har en folkepension, siger Frank Skov Kristensen.

Her kan du se, hvor meget folkepensionsalderen vil stige:

Hvornår kan du hæve din folkepension?

Hvornår du kan hæve din folkepension afhænger af pensionsalderen, der fastsættes af Folketinget.

Folkepensionsalderen sættes gradvist op, så den i 2022 er 67 år.

Her kan du se, hvornår du kan modtage folkepension:

Født før den 1. januar 1954: 65 år

1. januar 1954 - 30. juni 1954: 65,5 år

1. juli 1954 - 31. december 1954: 66 år

1. januar 1955 - 30. juni 1955: 66,5 år

Født efter 1. juli 1955 eller senere: 67 år

Er du født den 1. januar 1963 eller senere, kan der ske ændringer i folkepensionsalderen afhængig af, om den gennemsnitlige levealder stiger. Fra og med 2015 kan pensionsalderen sættes op og derefter hvert 5. år.

Kilde: Forsikring & Pension