Business

Flere ældre havner i RKI: Sådan undgår du gældsfælden

Pensionen er tænkt som en fredelig tid efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Men for flere og flere ældre bliver deres pension langt fra, som de have forestillet sig.

Flere ældre træder forgældede ind i deres nye liv som pensionister.

Det viser nye tal fra Experian, der administrerer RKI-registret. I 2010 var 4454 danskere over 60 år registreret i RKI, mens det tal i 2014 var vokset til 13.608. Det er en stigning på over 200 procent.

Flere af de ældre, der havde i skyldnerregistret RKI, havner der, fordi de ikke kan betale afdragene på deres boliglån til realkreditinstituttet, hvor de har lånt pengene. I 2014 røg 411 seniorer på dårlig-betaler-listen mod kun 21 i 2010, viser tallene, som Experian har fundet for BT.  

- RKI-registreringer kan ske for alle. Forskellige livssituationer såsom skilsmisse, arbejdsløshed og sygdom kan gøre udslaget, siger Louise Skjødsholm, der er konsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet til tv2.dk.

Hun understreger, man ikke kan gardere sig fuldstændig mod at ryge i RKI, men man kan tage sine forholdsregler.  Også når man er kommet lidt op i alderen.

- Man er nødt til at kigge på, hvor meget man skylder. Gå økonomien igennem med en tættekam. Er din økonomi presset, eller er du allerede havnet i RKI, er du nødt til at tage affære. Nedsæt dit forbrug og drop rejser, al luksus skal skæres fra, siger Louise Skjødsholm.

Gode råd om gæld

Lad være at bruge mere, end du tjener, siger kloge mennesker. Det kan dog være svært at styre forbruget, og derfor kan et budget være en god ide, forklarer Louise Skjødsholm, der har flere gode råd til, hvordan du undgår at følges med gælden på pension.

- Det handler grundlæggende om at tjekke sin økonomi. Læg et budget og tjek op på det flere gange årligt. Hænger udgifter og indtægter stadig sammen? Bruger du konsekvent flere penge, end du tjener, vil du uundgåeligt havne i en situation, hvor du er nødt til at låne penge for at betale dine regninger, siger hun.

Har du optaget forbrugsgæld, betaler du formentligt meget høje renter. Kan du komme af med den gæld, skaber det luft i budgettet.  

- Har du klatgæld, så lav en plan for at få den afdraget. Har du ikke råd til at betale alle kreditorerne, må man lave en afdragsordning med dem enkeltvis. Prioriter dine kreditorer efter renten, du betaler, og sørg for at starte med de dyreste lån. Det vigtige er, at man gør noget ved problemet, siger Louise Skjødsholm.

Svært at nedbringe gæld uden et job

Mange yngre er stadig på arbejdsmarkedet, mens mange ældre, der har gæld, er på vej mod eller måske allerede er gået på pension. Det gør det sværere at nedbringe gælden, forklarer konsulenten.

- Man skal have tænkt over pensionen. Sørg for at betale nok ind og undgå klatgæld. Har du stiftet gæld, så forsøg at skære de dyre udgifter væk. Måske kan du klare dig med en mindre bolig og bil, måske helt uden en bil, siger hun.

- Det handler om, hvor meget man har at spare op af hver måned. Jo mere du har at spare op af, jo mere kan du lægge til side og dermed afdrage på gælden, selvom du ikke længere er på arbejdsmarkedet, siger Louise Skjødsholm.

Eftersom tallet for danskere over 60 år, der bliver registreret i RKI kun er steget de sidste år, er det nærliggende at tænke, at finanskrisen kan have været medvirkende til dette.

Louise Skjødsholm mener dog ikke, at hele skylden ligger hos krisen.

- Finanskrisen kan have haft en betydning. Nogle har måske købt en bolig, som så er faldet i værdi. Den gevinst, man regnede med at score, når boligen skulle sælges, kan i stedet være blevet til et tab, man så selv må æde. Desuden er det ikke kun de unge, der var med til forbrugsfesten, inden finanskrisen kom. Det var de ældre også, siger hun.

Undgå gæld

Hvis du vil undgå gæld:

Læg et budget: Det er mega kedeligt, men det skal du, for det giver overblik over, hvad du har, hvad du bruge, og hvad du har til dig selv bagefter.

Kig på ÅOP: Hvis du skal låne, så kig på ÅOP (Årlig Omkostning i Procent), som er kiloprisen på et lån. Det er måden at sammenligne priserne på. Hvis man kan få et forbrugslån på under 10 procent i ÅOP, så er det fint.

Husk, hvad du mister: Hvis du fx skal købe en computer til 10.000 kroner, så koster den 10.000 kroner, hvis du køber den kontant. Men hvis du låner pengene, kan du fx ende med at komme til at betale 18.000 kroner for den samme vare. Tænk over de 8.000 kroner ekstra, du betaler i renter og gebyrer. Hvad kan du få for dem; en ferie eller en tablet eller noget andet i stedet. Det sætter tingene i perspektiv.  

Husk, banken er en virksomhed: Det handler om, at banken skal tjene penge. Banken er ikke din ven, og den giver ikke en uforpligtende service. Det er et forretningsforhold, hvor banken tjener penge på det, du gør. Det er helt fint, men du skal være klar over det.

Hvis du er forgældet:

Skab overblik: Hvor mange penge kommer ind på kontoen, hvor mange penge afdrager du, og hvor mange penge skylder du i det hele taget. Det betyder, at folk har svært ved at overskue at omlægge økonomien.

Søg hjælp: Hvis du er endt i en situation, hvor du har mistet overblikket, skal du søge hjælp. Enten hos os, hos Forbrugerrådets gældsrådgivning, eller evt. kommunen.

Sæt tidligt ind: Hvis overtrækket bliver større måned for måned, skal du gøre noget ved det, når du skylder 10.000, i stedet for at vente til du skylder 100.000.

Stop muligheden for overtræk: Hvis du har et dankort og bliver ved med at trække over, så skift over til et debitkort, fx Visa Electron eller Mastercard Debit, hvor du ikke kan trække over.

Kilde: Klaus Meier Olsen, rådgiver hos styrdingaeld.dk