Business

Postterminalen solgt for 900 millioner kroner

En af landets mest kendte bygninger er ifølge TV 2 Finans' oplysninger solgt – køberen offentliggøres i morgen – men TV2 finans erfarer, at det er Danica Ejendomme, der køber Postterminalen sammen med den amerikanske kapitalfond Blackrock for godt 900 millioner kroner.

Den gamle Postterminalen skal omdannes til et stort område med erhvervslejemål og kontor. Post Nord, der har døjet med store underskud på grund af faldende postmængder, sælger den gamle bygning: Københavns Postterminal.

Ifølge TV 2's oplysninger skal området byudvikles over en årrække i samarbejde med det kendte arkitektfirma Lundgaard og Tranberg, der blandt andet har stået bag SEBs banks hovedsæde, der ligger lige ved siden af Postterminalen.

Med en udviklingsplan for hele området, nedrivning af eksisterende anlæg og opførelse af nyt, er det realistisk, at hele det nye område i København først står fuldt udbygget i ny skikkelse om 10-15 år.

- Det bliver et tæt bebygget område, men den pris der er givet og min forventning er, at det skal bygges mere end 150.000 kvadratmeter for at hente prisen hjem, siger finanskommentator Ole Krohn, TV2.

Vurderingen i markedet er, at Postterminalen skal kunne indbringe omkring 1 milliard kroner til kroner til Post Nord.

Prisen kan dog trækkes ned, da Post Nord tidligere har sloges med forurenet jord på området.

For den ene milliard får man knap 100.000 kvadratmeter kontor og garage, og som ekstra bonus følger den fredede postbygning fra 1910 ud mod Tietgensgade med.

Med lukningen af Postterminalen forsvinder et lille stykke erhvervshistorie.

Postterminalens funktioner ventes i stedet flyttet til udenfor byen, hvor Post Nord i forvejen har en stor pakkecentral. Det er dog endnu ikke afgjort.