Her får han pokalen: Tilbyder Danmarks dyreste lån
Danmarks dyreste lån har så høje omkostninger, at det svarer til at man betaler mere end 1000 procent i rente om året. Og det er netop, hvad selskabet Mikrokredit lever af at tilbyde danskerne. I indslaget herover kan du se direktøren for selskabet modtage en pokal for at have Danmarks dyreste kviklån.
1.023 procent. Sådan lyder den årlige omkostning i procent (ÅOP), hvis man låner penge hos selskabet Mikrokredit.
Selvom lånet er det dyreste kviklån herhjemme, tegner det et godt billede af de høje gebyrer, omkostninger og renter, danskerne betaler, når de vælger kviklån.
- Vi mener ikke, vi er dyre. Vi mener, vi giver en service som folk godt kan li’, og som nogen har brug for. Det er mange penge, det kan jeg kun give dig ret i, men hvor ellers i dagens Danmark kan man gå hen og få udbetalt 4.000 kroner inden for en time, siger direktør i Mikrokredit Niku Harajchi til Michèle Bellaiche i TV 2-programmet Bli’r du plukket’ som du kan se en lille bid af ovenfor.
Danskerne skylder omkring 100 millioner kroner i de såkaldte kviklån, der typisk er meget dyrere end lån i banken.
I indslaget herunder kan du se, hvilke selskaber, der også kom på podiet i ’konkurrencen’ om at have Danmarks dyreste lån: