Sådan undgår du skattesmæk næste år
Årsopgørelsen er landet. Over 3,5 millioner danskere har tjekket deres årsopgørelsen, siden den blev gjort tilgængelig fredag den 6. marts, og traditionen tro vil rigtig mange opleve, at de har fået smæk og ikke penge af Skat. Det kunne dog have været undgået, hvis de havde haft styr på deres forskudsopgørelse.
Den har ligget og ventet på dig den 7. november på www.skat.dk: Din forskudsopgørelse, hvor du skal indberette, hvad du forventer, du kommer til at tjene i 2015, og hvilke fradrag, du mener, du skal have.
Du kan til hver en tid rette din forskudsopgørelse, men nu hvor årsopgørelsen er landet, er det rigtig godt tidspunkt også at løbe den igennem.
Det mener Lone Eriksen, der er privatøkonomisk rådgiver og indehaver af PrimaLiva.
Forskudsopgørelsen er ikke nær så populær som årsopgørelsen, men den er mindst lige så vigtig at udfylde korrekt, da den afgør, om du får penge tilbage i Skat, eller om du ender med at skulle betale en restskat.
De oplysninger, som du giver via din forskudsopgørelse, bruger Skat nemlig til at beregne din trækprocent for hele 2015, og er tallene ikke korrekte, bliver din skattebetaling med stor sandsynlighed også helt forkert, og du risikerer et smæk, når Skat gør året op i 2016, lyder det.
Ifølge Skat bør du rette din forskudsopgørelse, når der sker større ændringer i din økonomi. Nederst i artiklen kan du finde eksempler på, hvornår du bør være særligt opmærksom.
Her kan du tjekke, om du bør rette i din forskudsopgørelse:
1. Er der sket noget nyt på boligfronten?
Ændringer i dine boligforhold er én af de ting, der kan få store konsekvenser for din skattebetaling i 2015, og du skal med garanti have fat i din forskudsregistrering, hvis du enten har købt eller solgt bolig i løbet af året, lyder det fra Lone Eriksen.
- Har du for eksempel købt hus, og registrerer du det ikke korrekt hos skattefar, kan det ende med, at du ikke har penge nok til rådighed i hverdagene, da du vil komme til at betale for meget i Skat, siger hun til tv2.dk.
Det skyldes renterne, der er fradragsberettigede.
Glemmer man at indberette sine renteudgifter for 2015, får man ikke fradragene udbetalt i takt med, at regningerne skal betales. De bliver først udbetalt, når Skat gør året op i april 2016, og det kan gøre ondt, hvis man har en stram økonomi, lyder det fra privatøkonomen.
Omvendt kan man få et skattesmæk af den anden verden, hvis man har solgt sin bolig og glemmer at meddele Skat, at man ikke længere har de samme renteudgifter. Det vil udløse et uberettiget fradrag i 2015 – penge, som man skal betale tilbage, når Skat gør året op i 2016.
- Man skal også ændre på sin forskudsopgørelse, hvis man har omlagt sit lån. Går man fra en højere rente til en lavere rente, får man også et skattesmæk, hvis man ikke indberetter det. Det skyldes, at man får for stort et fradrag, siger Lone Eriksen og tilføjer:
- Går du fra en lavere rente til en højere – eksempelvis fra et flekslån til et fastforrentet lån - får du for få penge til rådighed, da dit fradrag bliver sat for lavt i 2015.
2. Er der sket nyt på jobfronten?
Det er altid godt at få mere i lønposen, men glemmer man at indberette det til Skat, kan det udløse en styg ekstraregning i form af en restskat. Får du mere eller mindre i løn, skal du være vågen. Særligt, hvis din løn enten kommer over eller under 499.130 kroner inkl. AM-bidrag, da det er grænsen for topskat i 2015. Også hvis du går ned i arbejdstid, eller hvis du går fra SU eller dagpenge til løn - eller omvendt - bør du reagere.
Derfor skal man altid, altid, altid huske at opdatere de lønoplysninger, Skat har, når der sker ændringer, lyder det fra Lone Eriksen. Har du fået højere eller lavere løn, eller er du gået på pension, skal du derfor være vågen.
- Sker der en ændring i a-indkomsten - hvis den er faldet eller steget meget - bliver skatten forkert. Den er forskudsregistreret i forhold til den løn, du havde i 2013, så derfor skal du huske at oplyse det til Skat, hvis man er steget eller faldet i løn i 2014, siger privatrådgiveren.
- Går man fra at være på understøttelse til at gå i arbejde, skal man især være opmærksom, da man ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag af en socialindkomst. Går man fra understøttelse til fast arbejde, får man derfor med garanti et eftertrykkeligt skattesmæk, hvis det ikke indberettes - både i forhold til skatten, men også i forhold til arbejdsmarkedsbidraget, tilføjer Lone Eriksen.
Går man på pension, er det omvendt. Her kan man risikere at ryge på smalkost, hvis man ikke skriver i sin forskudsregistrering, at man forventer en ’lønnedgang’, hvis det altså er tilfældet.
- For nogen vil det ikke gøre en forskel, men for andre vil gøre en stor forskel. Det kan betyde, at man betaler for meget i Skat, og for de, der kun har en folkepension at leve for, kan det udgøre en stor forskel.
Er du begyndt at pendle, eller har du fået væsentligt kortere eller længere til dit arbejde, skal du også huske at tage et smut forbi www.skat.dk og ændre i dine oplysninger. For de, der har lang vej på arbejde, udgør befordringsfradraget mange tusinde kroner om året, og bortfalder det, fordi man har fået kortere vej til arbejde, kan det gøre ondt i pengepungen, når Skat gør status næste år.
Her kan du selv beregne dit kørselsfradrag.
Flere af de oplysning, Skat bruger til at fastsætte din skat i 2015, beror på de oplysninger, der blev indberettet i 2013, så hvis der er sket ændringer siden da, eller kommer du ikke til at have et befordringsfradrag i 2015, skal det ændres, lyder det fra Lone Eriksen.
3. Er du blevet skilt eller separeret?
Har man ændret civilstatus siden 2013, enten fordi man er blevet gift, separeret eller skilt, er man også én af de danskere, der skal justere skattebilletten for næste år.
- Er man blevet skilt eller separeret i 2014, holder man op med at være sambeskattet, hvilket betyder, at man ikke længere kan flytte rundt på fradragene, som man kunne, da man var gift. Sambeskatning gør, at fradragene bliver ’flyttet’, hvis den ene part ikke kan udnytte sine fradrag fuldt ud, og er man ikke længere sammen, ophører det. Man kan altså risikere at få noget af den andens fradrag, som man ikke er berettiget til, siger Lone Eriksen.
Der kan være nogle renteudgifter, der skal deles på en ny måde, eller ejendomsværdiskatten, der skal omfordeles, lyder det.
4. Har du sparet op til pensionen?
Langt størstedelen af de danske lønmodtagere sparer op til pensionen gennem en arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Disse indbetalinger bliver der betalt skat af helt automatisk, så her behøver man ikke vride de små grå i forbindelse med forskudsregistreringen, men er man begyndt at spare op på egen hånd, er det en helt anden snak.
- Vil du indbetale penge til en privat pensionsordning i 2015 – for eksempel via en bank eller et pensionselskab, hvor arbejdsgiveren ikke er involveret, skal du til gengæld være opmærksom og selv indberette skatten. Her tager du af din nettoløn – det vil sige den løn, som du får udbetalt på din konto - og indbetaler den på en privat pensionsordning, og på den måde, får du altså et fradrag til gode, siger Lone Eriksen.
Det kan også være en god idé at tjekke andre poster. Eksempelvis fagforeningskontingenter, hvor loftet er skruet op fra 3.000 kroner i 2014 til 6.000 kroner i 2015. Har du ikke styr på skatten i 2014, kan du se, hvordan du undgår at få en ubehagelig overraskelse til april, når Skat gør året op i 2016.