Business

Discountbutikker kvæler supermarkeder og små købmænd

Allerede nu rykker de fra de store supermarkeder. Lavprissupermarkederne er tordnet frem i antal og størrelse i Danmark, og det vil de blive ved med. Det viser en ny omfattende analyse fra Retail Institute Scandinavia.

- Lavprissupermarkederne er ved at vinde kunderne. De fleste betragter nu lavprissupermarkederne som deres foretrukne supermarked, især den yngre generation, siger Hans Bahr, der er direktør i Retail Institute Scandinavia og manden bag analysen.

Lavprisbutikkerne har intensiveret kampen om kunderne med nye butikker, flere varer og hyldemeter, og det har lagt pres på hele branchen, lyder det.

Lavpriskæderne banker i stor hast 800 – 1000 m2 store butikker op i hele landet. De placerer dem i udkanten af byerne, og de gør alt for tilbyde kunderne det, de efterspørger: Dagligvarer, fersk kød og friske grøntsager – pakket ind i ren og pæn butik, der ligger på vej hjem fra arbejde.

Lige nu er banen kridtet op, og er dagligvarehandlen er delt op i to hold: Taberne og vinderne.

Sivende butiksdød på vej

Discountbutikkernes hidsige vækst er nemlig en dræbende pille, som de store supermarkeder og de mindre butikker er ved at sluge på hver deres måde. De store supermarkeders omsætning har fået stukket en kæp i hjulet og hundredvis af mindre butikker i Danmark, kan i løbet af de næste ti år blive ramt af en sivende butiksdød, forventer Henning Bahr.

Hvis discountbutikkerne er vinderne, er de taberne i kampen om kunderne.

- De sidder på taberbænken - de store og små supermarkeder og minibutikkerne. Folk køber ikke så meget, som de gjorde før i tiden, og det gør ondt, siger Henning Bahr til tv2.dk.

Antallet af nærbutikker er særligt hårdt ramt. De små købmandsbutikker vil styrtdykke de næste 10 år, og mens lavprisbutikkernes omsætning vil stige og stige, vil omsætningen langsomt forbløde i resten af branchen, forudser han.

Allerede nu peger pilen den vej. I 2014 ’åd’ lavprissupermarkederne 40 procent af dagligvarehandlens omsætning, og ifølge Retail Institute Scandinavias analyse er tallet svagt stigende.

Alle andre butikstyper har afgivet omsætning til discountbutikkerne, men værst er det gået udover nærbutikkerne, der har tabt terræn på alle fronter år efter år efter år.

I 2004 var hver tredje danske dagligvarebutik en nærbutik. I dag er det tal reduceret til 14 procent, og i 2024 vil kun 5 procent af de danske dagligvarebutikker være en såkaldt nærbutik, spår Retail Institute Scandinavia.  Prognosen er, at der om 10 år kun være 150 nærbutikker tilbage i Danmark. Det svarer til et fald på 64 procent.

Forventningen er, at de store supermarkeder vil fastholde deres markedsandele som følge af et ’øget butiksantal’, men det er også forventningen, at en stor del af de små supermarkeder vil forsvinde, da kunderne vender butikstypen ryggen. Her er Spar og DagliBrugsen nævnt som eksempler.

Kampen er med andre ord i fuld gang. De store supermarkeder forsøger at genopfinde sig selv, mens de små købmænd satser på en større reorganisering.

De nye discountkæder kører på

Imens de andre kæmper, udvider discountkæderne, og selvom flere af disse slet ikke tjener penge, presser de alligevel på for at vinde kundernes penge. De gamle discountkæder presses af de ’nye’ spillere på markedet, og de skubber tilbage, lyder det fra Henning Bahr.

- Netto tjener penge, og det gør Rema1000 også, og der er købmænd ude i de enkelte butikker, der knokler løs og får en god fortjeneste, men kæder som Aldi og Kiwi kører med underskud. Fakta, der tjente rigtig mange penge for få år siden, tabte penge i 2013 og 2014. De var ellers Coops pengetog, siger han.

Ifølge analysen fra Retail Institute Scandinavia vil næsten alle discontkæderne udvide antallet af forretninger. Forventningen er, at Fakta, Netto, Lidl, Rema1000 og Kiwi Minipris tilsammen vil åbne 139 butikker de næste fem år, og om 10 år vil der i alt være omkring 1.800 discountbutikker i Danmark, lyder det.

Kun Aldi forventes at lukke butikker. Omkring 35 forsvinder over de næste 10 år, vurderer  Retail Institute Scandinavia.

- Især har Aldi tabt rigtig mange penge, og på et tidspunkt troede vi, at de ville trække sig helt fra Danmark, men de har faktisk gjort det modsatte. De opjusterer lige nu med flere, pænere og større butikker. De prøver at gøre det samme, som Lidl gjorde, da de rykkede ind. De bygger butikker, hvor du kommer ind i en stor og pæn butik, hvor du kan få frisk frugt og kød. Det er ikke en stor oplevelse, men det er en problemfri og bekvem oplevelse, hvor du kan få det, som du har brug for til en god pris, siger Henning Bahr.

Forbrugerne vinder

Konkurrencen kommer de danskere forbrugere til gavn i form af lavere priser og flere muligheder, vurderer han.

- Det er forbrugerne, der vinder i sidste ende, for de kan bruge de her kæder og sikre sig en god og fast pris. Taberne er, som jeg har sagt, supermarkederne og de små købmænd. De knokler på for at genopfinde sig selv. De, der gør det bedst, er SuperBrugsen. De lægger vægt på de lokale varer og lægger vægt på den gode service og den gode oplevelse, siger Henning Bahr.

Fremtiden ser dog sort ud for de mindre supermarkeder og de helt små butikker, og Spar-butikkerne kan ifølge Henning Bahr meget vel bukke under for presset. De lange åbningstider, som den nye lukkelov har ført med sig, har sat det de mindre købmandsbutikker under pres.

- Generelt vil jeg sige, at alle de små butikker og kiosksektoren har det rigtig hårdt. Særligt de små landbutikker. De har haft det hårdt i mange år, men de får det endnu hårdere, for de voksende butikker spiser deres kunder.

- Lige nu venter vi på Købmændenes træk – de er ved at genopfinde sig selv. De forlader SuperBest-kæden og kommer over i en ny stor kæde – en norsk. Vi forventer at se, at den nye norske kæde, Meny, vil gøre sig mere attraktiv over for de danske forbrugere, og det bliver spændende at se, hvordan den vil gøre det.