Kæmpe guide: Sådan kan du også spare op til pension

Danskerne har svaret direkte og prompte, hver gang politikerne inden for de seneste fire år har gjort det mindre fordelagtigt at indbetale penge til pensionsopsparinger. På bare fire år er danskernes indbetalinger til pension faldet med 12 milliarder kroner. Herunder kan du læse om, hvilke pensionsformer, der passer bedst til dig.

Betal din gæld i bankenførdu begynder at betale ind til din pension. Sådan lyder det helt overordnede råd fra direktør i Uvildige.dk Hans Peter Christensen, der rådgiver danskere om deres private økonomi.

Og det virker til, at det netop er, hvad danskerne gør. Danskernes pensionsindbetalinger er i hvert fald dykket med 12 milliarder kroner over de seneste 4 år efter at politikerne af flere omgange har gjort det mindre attraktivt for mange danskere at betale mere ind på deres pensioner. Muligheden for de store skatterabatter som man tidligere fik, er blevet reduceret, og der er også kommet grænser for, hvor meget man overhovedet må betale ind til de forskellige pensioner.

Herunder kan du se, hvad du skal tænke over, inden du sætter penge ind på en række konkrete pensioner.

1: Betal din bankgæld

Hvis du har bankgæld, er der rigtig god fornuft i at betale af på den, inden du begynder at betale ekstra ind på dine pensionsordninger. Betaler du af på din gæld, giver det dig handlefrihed. Har du for eksempel et billån, hvor renten er over 4 procent, så er der ingen garanti for, at du ville kunne få mere end 4 procent i rente på din pensionsordning hvert eneste år fremadrettet. Men det får du indirekte, hvis du nedbringer eller tilbagebetaler billånet.

Den store udfordring med pensionsopsparingerne er, at pengene er bundet mange år ud i fremtiden. Du kan dermed sagtens have en rigtig stor pensionsopsparing, men samtidig være presset i din daglige private økonomi.

Renten på de fleste banklån er samtidig variabel. Så selvom renten på dit banklån måske er 4 procent i dag, og din bankrådgiver eventuelt mener, at du kan få et højere afkast af pengene ved at sætte dem på en pension, så er der ingen garanti for, at renten på dit banklån ikke stiger til 7 procent om nogle år. Det er altså både fornuftigt og sikkert at betale af på din gæld i banken, fordi det sikrer dig mod eventuelle fremtidige rentestigninger.

Det gode råd:Betal din bankgæld af, før du indbetaler til dine pensionsordninger. Det giver sikkerhed i din private økonomi, fordi du på den måde også gør dig mindre sårbar overfor rentestigninger i fremtiden.

2: Ratepension - for folk der betaler topskat

Betaler du topskat, kan det i nogle tilfælde godt betale sig at betale ind på en ratepension. Du kan maksimalt betale 50.900 kroner ind på ratepensionen hvert år.

Her bør du dog også overveje, om din pension er ved at være så stor (8-10 millioner kroner), at dine skattebesparelser ved at betale ind til ratepensionen bliver ædt op, når du skal have den udbetalt, fordi dine udbetalinger bliver så store, at du får dem modregnet i folkepensionen.

Folk med meget store udbetalinger på pensionen får nemlig ikke fuld folkepension. Få eventuelt dit pensionsselskab, din bank eller en uvildig rådgiver til at regne på dette for dig, inden du beslutter dig.

Er du i 20'erne eller 30'erne ved du reelt ikke, hvordan pensionssystemet ser ud, når du går på pension om mange år. Det er derfor nærmest umuligt at forudse, om for eksempel folkepensionen findes, når du en dag skal på pension. Et godt tip er, at du afventer et udspil fra det udvalg som skatteminister Morten Østergaard har nedsat. Udvalget skal se på, hvordan man igen kan få danskerne til at betale ind til pension, og udspillet fra udvalget kommer i 2016.

Det gode råd:Overvej ratepension, hvis du betaler topskat. Er du tæt på pensionsalderen, skal du dog regne på, om dine snarlige udbetalinger vil blive modregnet i folkepension og eventuelt efterløn, hvis du er med i den ordning.

Kapitalpension - slut med indbetalinger

Det er ikke længere muligt at betale ind på en kapitalpension. Kapitalpensionen er i stedet afløst af Aldersopsparing, som du kan læse om herunder.

Aldersopsparing - til dig der ikke betaler topskat

Har du gæld i banken, så betal den af først. Har du ikke gæld udover et billigt realkreditlån, så overvej at sætte penge ind på en aldersopsparing. Du kan betale 28.100 kroner ind på aldersopsparingen i år.

Du får intet fradrag af pengene, når du indbetaler, men til gengæld skal du heller ikke betale skat, når du får pengene udbetalt. Pengene fra en aldersopsparing bliver i øvrigt udbetalt på en og samme tid.

Hvad er fordelen så? Tænker du måske. Fordelen er blandt andet, at afkastet af dine penge bliver beskattet lempeligere, mens de står inde på aldersopsparingen end hvis du blot havde investeret dem på normal vis uden for en pensionsordning.

Det gode råd:Betal ind på en aldersopsparing, hvis du kun betaler bundskat, og hvis du samtidig ikke har gæld i banken.

Livrenter - godt til ungkarle

Er du ungkarl eller bare alene - og har du ingen arvinger, kan livrenterne vise sig at være lidt af en lækkerbisken for dig. Betaler du ind til livrenter, sikrer du dig nemlig, at du får nøjagtig det samme beløb udbetalt hver eneste måned lige indtil du falder om.

Mange betragter dog denne pension som en form for væddemål med pensionsselskabet. Når du dør, mister du nemlig alle de penge, du har betalt ind. Lever du til gengæld 'evigt', ja, så får du også udbetalt det samme beløb hver eneste måned - lige indtil den dag, du ikke lever evigt mere.

Kan du godt lide tanken om livrenter, men synes du knap så godt om tanken om, at dine arvinger ikke får noget, når du en dag ikke er her mere, så kan du faktisk købe en forsikring mod dette, således at dine arvinger eller din ægtefælle eller samlever alligevel arver dine indbetalinger. Her er det dog værd at være opmærksom på prisen, for det er ikke billigt at forsikre sig, så man både får i pose og i sæk.

Livrenter er i øvrigt fradragsberettigede i topskatten. Betaler du allerede maksimumbeløbet ind på en ratepension, er det derfor værd at overveje, om du skal sætte resten af, hvad du ønsker at indbetale til pension, over på en livrente.

Som det ser ud i dag, bliver livrenterne modregnet folkepension og efterløn. Men betaler du topskat, er der en risiko for, at dine pensioner under alle omstændigheder er så store, at du får den mindst mulige folkepension - eller slet ingen, hvis du først går på pension om mange, mange år. Har du store pensioner, behøver du derfor ikke tage hensyn til disse ventede modregninger, da dine pensioner formentlig allerede er så store, at du under alle omstændigheder får enten den mindst mulige folkepension - eller slet ingen..

Det gode råd:Livrenter kan være en god ide, hvis du betaler topskat. Og har du ingen arvinger, kan livrenterne meget vel være lidt af en drømmepension.

Kilde: Guiden bygger på et interview med direktør og rådgiver hos Uvildige.dk Hans Peter Christensen.