Business

Se billederne: Her er prinsessens million-villa

For snart et år siden satte prinsesse Elisabeth sin liebhavervilla i Holte til salg, men prisen har åbenbart ikke været helt rigtig. Prinsessen har i hvert fald måtte sætte skrue prisen ned med flere millioner.

I august sidste år blev boligen sat til salg for næsten 14 millioner kroner. Siden er prisen gået nedad. Onsdag blev villaen sat ned med yderligere 1 million

Prinsesse Elisabeth villa i Holte koster nu omkring 10 millioner kroner.

Ifølge ejendomsmægleren Ivan Eltoft Nielsen så rummer huset 288 m2 bolig og en kælder på 165 m2.

Ivan Eltoft Nielsen

Fakta om boligen:

Pris:9.995.000

Boligareal:288 m²

Kælder:165 m²

Garage:23 m²

Antal værelser:7

Antal etager:3

Grundareal:1.821 m²

Opført/ombygget:1916

Kilde:Ivan Eltoft Nielsen

I alt er der tre etager i prinsessens million-villa.

I stueetagen finder man to stuer ensuite, en stor spisestue, et grovkøkken og et oprindeligt køkken.

På førstesalen finder man et større repos i åben forbindelse til hallen i husets stueetage. Her ligger der også fem værelser og et badeværelse.

På husets 2. sal er der også et værelse, men det er i øjeblikket ikke benyttet, skriver ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen.

Kælderen indeholder et større værelse, en gildestue, endnu to værelser og en gang med egen indgang og nu aflukket toilet. Her finder man også et vaskerum med sauna og et oliefyrsrum.

Grunden, som huset ligger på, er i alt 1.821 m2 inklusiv et privat areal ned til Vejlesø, skriver ejendomsmægleren.

Foto: Villaen set fra haven

Foto: Villaen set indefra

Foto: En af villaens stuer

Foto: En af villaens stuer

Foto: Villaens hall og trappe

Foto: Villaens hall og trappe

Foto: Villaens 1. sal

Foto: Villaens repos på 1. sal

Alle billeder er leveret af ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen