Business

Mørketal: Ingen kender helt præcist danskernes formuer

Mens der findes detaljeret statistik over indkomstuligheden i Danmark, eksisterer der intet samlet billede af den danske formuekoncentration.

Det overblik er Danmarks Statistik først nu begyndt at opbygge.

For selv om uligheden i Danmark ofte er til debat, så findes der kun opgørelser over en mindre del af danskernes nettoformue. Derfor er der ingen, der ved, hvor stor formuekoncentrationen i Danmark reelt er. Og derfor indgår formuerne ikke i ulighedsberegningerne. Det skriver Information.

"Der mangler nogle komponenter, som gør, at vi ikke har kunnet lave en komplet formuestatistik indtil nu," siger Jarl Quitzau, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Ulighed er blevet sat på dagsordenen af den franske økonom Thomas Piketty efter udgivelsen af hans bog 'Capital in the Twenty-First Century'. Piketty inddrager formuer på linje med indkomstulighed i sin analyse, men det samme overblik har man altså ikke i Danmark.

Kunne man inddrage danskerens formuer i beregningerne af uligheden, så ville uligheden helt sikkert stige, forklarer Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet.

Danmarks Statistiks nuværende opgørelse medtager formuer, der står på konti i banker eller er bundet i ejerboliger og aktier, men mangler bl.a. danskernes pensionsformuer, ligesom værdien af biler og andelsboliger heller ikke er med i opgørelsen. Jarl Quitzau vurderer, at det i meget runde tal kan være omtrent halvdelen af formuen, der ikke er med i den nuværende opgørelse.

Bo Sandemann Rasmussen forklarer, at det derfor tit bliver noget "gætværk", når man skal sige noget om formuekoncentrationen i Danmark. Og når man diskuterer ulighed, er det derfor primært indkomstuligheden, man diskuterer. Indkomsten udgøres primært af løn og afkast på formuer, men ikke af selve formuen, selv om de formuer, der er bundet i boliger, pensioner og aktier, ifølge Bo Sandemann Rasmussen er en "reel" ting at inddrage i den samlede ulighedsdebat.

Men da formuer og ikke bare indkomsten betyder noget for folks forbrugsmuligheder - man kan både købe ting for sin løn og for sin formue - er formuen relevant at medtage i ulighedsberegninger, mener Bo Sandemann Rasmussen.

"Vi har et datamæssigt problem, hvis vi gerne vil se på en mere fuldstændig opgørelse af uligheden."

Danmarks Statistik har for Dagbladet Information lavet et særudtræk fra den nuværende formuestatistik. Den viser, at den rigeste ene procent af danskerne ejer cirka 32 pct. af den samlede nettoformue (nettoformuen er formue fratrukket gæld, red.).

Men statistikken er ikke retvisende og skal læses med store forbehold, forklarer Jarl Quitzau. Det skyldes, at når statistikken ikke medtager f.eks. pensionsformuer og værdien af andelsboliger, så bliver den opgjorte formue for lille.

Hidtil har Danmarks Statistik ikke haft lov til at indsamle oplysninger om pensionsformuerne fra private institutioner, men via et samarbejde med Nationalbanken er man nu ved at opbygge en komplet database over den danske formue og gæld, som dog først vil være færdig om "en rum tid".

"Man kan måske håbe på, at vi om 10-20 år kan begynde at sammenligne os med de andre nordiske lande," siger Jarl Quitzau.