Regering sparer på datakontrol trods flere svigt

At en it-medarbejder tilsyneladende har solgt de kendte og kongeliges kreditkortoplysninger til Se og Hør uden Nets' viden er, ifølge en række eksperter, konsekvensen af en alt for ringe kontrol med virksomheders håndtering af personfølsomme oplysninger.

Men regeringen lægger ikke op til at give den ansvarlige myndighed flere muskler.

Tværtimod vil regeringen beskære Datatilsynets bevilling fra 22,4 millioner kroner i år til 20,6 millioner kroner i 2017.

- Det er jo helt vildt og ikke noget, vi har diskuteret indgående. Datatilsynet er nærmest nødlidende i dag på grund af manglende ressourcer, og det har brug for flere muskler for at håndhæve databeskyttelsesområdet. Bestemt ikke færre, siger formanden for Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), til Politiken.

Datatilsynets bevilling i år er i forvejen blot steget med 3,7 millioner kroner siden 2001.

Siden dengang er der sket en eksplosion i omfanget af personfølsomme data, som myndigheder og virksomheder håndterer, påpeger eksperter.

De kæder det påståede sikkerhedssvigt i Nets og IBM, hvor Se og Hør ser ud til at have haft nem adgang til kändissers kreditkortoplysninger, sammen med et svagt tilsyn, der ikke har midler til at tage på tilsynsbesøg og kontrollere datasikkerheden.

- Vi har i dag et underbemidlet Datatilsyn i forhold til, at vi er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Der er behov for øgede bevillinger og i et vist omfang øgede beføjelser, hvis der skal føres kontrol med, at virksomhederne har den nødvendige sikkerhed, siger Michael Hopp, partner i advokatfirmaet Plesner og en af landets førende eksperter i persondataret til Politiken.

Politiken kunne i går ikke få en kommentar fra justitsminister Karen Hækkerup (S).

Men hun oplyste i et svar til retsudvalget i fredags, at "Justitsministeriet ikke finder grundlag for at tilføre Datatilsynet yderligere ressourcer".