Afsløring: Sådan svindles der for milliarder i Danmark
Fra og med den 1. januar 2014 blev det med ét nemmere at starte virksomhed i Danmark, da den nye iværksætterlov så dagens lys.
Den nye lov gjorde det mulig at starte et nyt selskab for kun 1 krone, og samtidig blev revision gjort valgfrit.
Målet var at sikre innovation, men den har også åbnet for en ladeport af mulige svindelnumre, lyder det i en ny analyse fra data- og analysevirksomheden Experian.
Ifølge Experian udnytter en gruppe selskabsejere i Danmark ifølge de lempelige krav til at slippe for at betale regninger for milliarder ved at gå kunkurs - og disse konkursryttere kender hinanden på kryds og tværs, lyder det.
Det er blevet nemmere at snyde
I alt har 1.200 personer 5.198 konkurser på samvittigheden - konkurser, der har betydet milliardtab for kreditorerne.
Ifølge Frank Papsø, der er nordisk direktør for analyse og forretningsudvikling i Experian, er de mange 'fup-numre' et direkte resultat af lovgivningen.
- I et forsøg på at gøre det nemmere at etablere virksomhed i Danmark har vi vedtaget en lov, der lemper række krav. Men det har samtidig åbnet nogle muligheder for snyd, som pludseligt gør det lukrativt at køre virksomheder ud i konkurs, siger han.
SE HELE FORKLARINGEN PÅ, HVORDAN DER SVINDLES I DANMARK VED AT KLIKKE PÅ VIDEO-LINKET ØVERST I ARTIKLEN.
Sådan gør de
Konkursrytterne opretter virksomheder i deres netværk og ændrer på dem hyppigt for til sidst at erklære dem konkurs, hvilket fører til store tab for de eksterne kreditorer, lyder det fra Frank Papsø.
Og ifølge Experian er det netop lovændringen omkring fravalg af revision og den nye lov om iværksætterselskaber, der har gjort det muligt for de lyssky virksomhedsejere at drive virksomheder under radaren og svindle for milliarder.
Experian har analyseret 19 milliarder dataoplysninger og har fundet frem til, at det tilmed er en række ganske få virksomhedsejere, der står bag de billige selskaber, der går konkurs på stribe.
1.200 personer gik konkurs 5.198 gange
- 1.200 virksomhedsejere har i alt 5.198 konkurser på samvittigheden i deres iværksætternetværk og har efterladt kreditorerne med et samlet tab på to milliarder kroner, lyder Experians konklusion.
Frank Papsø vurderer, at selskaberne etableres med henblik på at trække penge ud af andre virksomheder eller offentlige myndigheder.
F.eks. har én person ifølge undersøgelsen ført 76 selskaber "under radaren".
Derudover afslører den omfattende analyse afslører, at over 300 virksomhedsspekulanter har tætte relationer til hinanden: De sidder i bestyrelser sammen på kryds og tværs af forskellige selskaber, lyder det.
De 25 virksomhedsejere med de største netværk har i alt relationer til 21.887 andre virksomheder.
De har gode forhold i Danmark
Årsagen til, at selskabsspekulanterne kan slippe afsted med at åbne og lukke så mange selskaber, som de gør, er ifølge Frank Papsø, at en årsrapport fra et iværksætterselskab ikke nødvendigvis indeholder de informationer, som er nødvendige for at vurdere et selskabs likviditet.
Selskabs-fuskerne har med andre ord gode forhold i Danmark.
Det er blevet nemmere for at stifte selskab i Danmark, men det er samtidigt blevet væsentligt også blevet nemmere at snyde, og selskabs-fuskerne nyder tilmed godt af opsvinget, lyder det.
- Når vi har vækst og er på vej mod en sundere økonomi, er det også gode tider for denne type snyd. Som selskab skal man derfor have meget styr på, hvem man handler med, siger Frank Papsø.