Gældsrådgiver: Erik turde ikke tage sin telefon - frygtede kreditorerne

Den viser, at et stigende antal danskere bliver klemt i en økonomisk situation og søger hjælp til at komme ud af det gældshul, de er havnet i.

I alt fik over 2.500 personer hjælp til at overkomme deres gældsproblemer sidste år - en af disse var 'Erik', der til sidst ikke turde tage sin telefon, fordi han frygtede, det var en kreditor.

Erik: Ét forløb ud af mange

Der er ikke én fortælling, der kan rumme alle de skæbner gældsrådgivningen ser i løbet af et år, men hvis man skal sætte ord på, hvad der kendetegner de, der ringer ind for at få hjælp, så er det, at de alle er meget skamfulde, frustrerede og ulykkelige, fortæller Annette Mathiasen, der er projektleder for gældsrådgivningen.

- Dem, vi oftest møder, er mellem 30 og 50 år. Det er der, hvor folk typisk gældsætter sig mest. Årsagerne kan være mange, men det starter ofte med et socialt problem - en livsbegivenhed. Det kan være, man bliver skilt, fyret eller at man er blevet fysisk eller psykisk syg, siger hun.

Livet løber løbsk, og det gør gælden også, lyder det.

Èt af de forløb, som hun har set mange af, er forløb som Eriks. Hans økonomi brændte sammen i sådan en grad, at han til sidst ikke turde tage telefonen længere i frygt for, at der var en kreditor i den anden ende.

Efterlønnen startede lavinen

Erik er ikke hans rigtige navn, men han er ét af de eksempler, som gældsrådgivningen fremhæver, når de skal forsøge at forklare, hvordan mennesker havner i gældsproblemer.

Den korte fortælling er, at Erik i løbet af sit liv havde optaget flere forskellige lån - lån, han ikke helt havde styr på og kun sporadisk betalte af på, mens han var i arbejde.

Da han gik på efterløn, gik økonomien i hårdknude. Indtægten svandt ind, og han havde pludseligt ikke længere råd til at betale de regninger, han ikke havde overblik over og i forvejen kun sporadisk betalte af på.

- Hans manglende betalinger betød, at nogle af kreditorerne sendte sagen videre til inkasso, og Erik endte som "dårlig betaler" i RKI. Inden Erik søgte hjælp hos Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning, fik han det psykisk dårligt hver gang der kom endnu et rykkerbrev ind af døren, og kunne ikke overskue at tage telefonen af frygt for, at det var et inkassofirma, som ringede igen, lyder hans beskrivelse.

Mange lån er almindeligt

'Eriks' problem med de uoverskueligt mange lån, er ikke ualmindeligt. Mange af de danskere, der ringer ind, har optaget såkaldte kviklån, fortæller Annette Mathiasen.

Kviklånene udgør ikke størstedelen af den gæld, som danskerne kæmper med. Det er typisk boliggæld og andre banklån, som folk har de største problemer med at betale. De dyre hurtiglån lån træder først ind i billedet, når de ikke længere kan betale deres øvrige 'normale' lån - eksempelvist banklånet. Dermed bliver den ene gæld årsagen til den næste, forklarer Annette Mathiasen.

Og det kan blive til skruen uden ende.

2.000 kroner bliver til 20.000 kroner

- Der er mange, der tager de nemme lån for at afhjælpe de problemer, som de har. Det er bare ikke en god idé. Det er ligesom at tisse i bukserne. Det føles godt, mens det varer, men det bliver hurtigt koldt og klamt. Det er ikke de største udgifter, de fører med sig, men det er ofte det, der får bægeret til at flyde over, siger hun.

Det 'farlige' ved de dyre kviklån er nemlig, at de vokser eksplosivt, hvis de ikke betales af igen. Et kviklån på 2.000 kroner ende med at have koste 20.000 kroner, advarer gældrådgiveren.

Og hun har set mange grelle eksempler i sin tid som leder af Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning.

- Jeg kan ikke pege på ét eksempel og sige, at det er det værste, jeg har set. Det kunne være alt lige fra en kontantmodtager, som har i forvejen har 50 kreditorer til én, der lige er kommet ud af fængslet og har haft problemer med sin ægtemand og har rockerlån. De værste eksempler, vi ser, er et sammensurium af mange forskellige ting, siger Annette Mathiasen.

Svage grupper havner i fælden

Ifølge den rapport, som Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivningen har offentliggjort, er 56 procent af de rådgivne på overførselsindkomst.

Derudover tlhørte 35 procent af de lønmodtagerne, der modtog rådgivning i 2013, en lavindkomstgruppe.

Det er således mennesker, der i forvejen ikke har mange ressourcer i banken.

Råd: Kontakt din kreditor

Hun har ét råd, hvis man oplever, at gælden uoverskuelig:

- Det vigtigste er, at man får kontakt til sine kreditorer og får udskudt tilbagebetalingen og eventuelt får nedsat det skyldige beløb. Det skal man gøre, inden man optager de her dyre låne med høje ÅOP, lyder fra gældsrådgiveren.

- Kan man ikke overskue sin situation, kan man søge hjælp i banken, hos venner og familie eller hos gældsrådgivningen, slutter Annette Mathiasen.

Gør man ikke det, kan man ende som Erik og mange andre: Fanget i en bunke af gæld og bange for tage telefonen.