Business

Her er den nye netbank for ældre

Danske Bank lancerer i dag en ny type Netbank, der er særligt rettet mod bankens ældre kunder, samtidig bliver der rullet et større informationsapparat ud, der skal gøre de ældre mere fortrolige med at ordne bank-ærinder online.

40 procent af de ældre Danske Bank-kunder bruger ikke Netbank. Derfor får de kunder nu en ny og tilpasset udgave af Danske Banks netbank. Den nye udgave har fået navnet Letbank, og den er en enkel og forsimplet udgave af den kendte udgave med få og simple funktioner.

Letbanken er udviklet i samarbejde med Ældre Sagen og er blevet testet på 16 personer, der ikke bruger Netbank. Det er dem, det nye initiativ henvender sig til.

- Mange ældre er glade for netbank, og bruger den meget, men vi kan se, at der er en restgruppe, der ikke er fortrolig med det digitale, siger Thomas Mitchell, privatkundedirektør i Danske Bank til tv2.dk.

Letbanken kan bruges fra tirsdag den 25. februar, hvis man altså allerede har en Netbank-aftale i Danske Bank. I så fald vælger man bare Letbank frem for Netbank, når man logger ind. Det betyder at 112.000 danskere kan bruge Letbank fra dags dato.

Forskellig fra Netbank

Letbanken kan stort set det samme som den almindelige netbank, men den adskiller sig alligevel på flere punkter, fortæller Thomas Mitchell. Der er ingen links, teksten er større, og computersprog, som eksempelvis "log out" er erstattet af "afslut".

- Den er mere brugervenlig overfor dem, der ikke er fortrolige med IT. Den er renset for computersprog og links, og har i stedet en større skrifttype og store knapper. Det er det som de 16 testpersoner har fortalt, virkelig kan rykke, siger han.

En anden anderledes detalje i Letbanken, er, at tallet 0 og bogstavet O betyder det samme. Det vil sige, at kommer du til at skrive et 1-tal efterfulgt af to bogstaver, 1-o-o, bliver det alligevel registreret som 100.

Lokal hjælp

Har man ikke adgang til Netbank, kan man gå ind i en Danske Bank filial og få hjælp til at oprette sig, men der er også yderligere hjælp at få for både ældre og pårørende.

Banken vil nemlig også lave trin-for-trin møder, hvor de ældre kan blive klogere på online bank, kreditkort, kontanthåndtering og lignende. Der er planlagt mellem 10 og 15 møder i hver region. Det er samtidig planen at de enkelte filialer vil holde Letbank-møder efter behov.

Tv2.dk bringer her en kort billedguide til, hvordan du bruger det nye Letbank.

Forsiden: Her har du mulighed for at se dine saldi, samt at overføre penge.

Hvis du eksempelvis skal betale regninger via girokort, foregår det i fire simple trin. Først skriver du beløb:

Derefter skriver du tallene på girokortet og godkender.

.