Business

Sass: Nets SKAL sælges

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har netop svaret på den kritik, som SF fremfører om salget af Nets, der blandt andet administrerer det danske dankort.

Nets skal sælges, slår han fast.

Det sker efter, at SF har meldt ud, at partiet vil blokere salget af Nets, og at man derfor har kaldt Henrik Sass Larsen i samråd om sagen. Derudover har Enhedslisten og Dansk Folkeparti udtrykt en bekymring for, at Nets havner i de forkerte hænder.

Henrik Sass-Larsen afviser, at salget af Nets ikke skal gennemføres. Der er ingen grund til bekymring, lyder det fra Erhvervs- og vækstministeren.

- Vi synes, at det er vigtigt, at der er samfundsmæssig kontrol over Nets, for det er en af de mest grundlæggende dele af vores infrastruktur, lyder det fra SF's erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Hun mener, at et salg af Nets vil betyde, der ifølge SF er en vigtig del af den danske infrastruktur, kan medføre problemer i fremtiden.

Den kritik og bekymring afviser Henrik Sass Larsen blankt.

- Vi har i dag fuldt ud kontrol over NemID og betalingsservice. Det har vi gennem den lovgivning, som vi bruger til at føre tilsyn med, hvad man foretager sig på det marked, siger han.

Han slår fast, at Nets er et privatejet selskab, og det skal det blive ved med, lyder det.

I dag har staten kun en inddirekte ejerandel af selskabet gennem Nationalbanken, der ejer omkring 10 procent af selskabet.

Til spørgsmålet om, hvorvidt staten stadig have en ejerandel af Nets, svarer Henrik Sass Larsen:

- Det er der ingen grund til. Den måde vi kommer til at holde øje med tingene på er gennem lovgivningen, siger han.

Derfor SF's, DF's og Enhedslistens bekymringer ubegrundede, mener han. Der ér styr på Nets, og der vil fortsat være tilsyn med Nets uanset, hvem der bliver den nye ejer, lyder det fra Henrik Sass Larsen.