Business

- Derfor har Dongs køber et blakket ry

Debatten raser; skatteeksperter, politikere og tusindvis af danskere kritiserer et flertal i Folketinget for at sælge en del af det statsejede energiselskab Dong til en af verdens mest berygtede investeringsbanker. Men hvorfor har Goldman Sachs så blakket et ry? Der er flere årsager, siger kommentator til tv2.dk.

En af verdens dygtigste finansvirksomheder. Sådan lyder beskrivelsen af investeringsbanken Goldman Sachs, når man spørger erhvervskommentator Leif Beck Fallesen.

- Og så kender investeringsbanken alle muligheder for at minimere den skat, de betaler, siger han og peger på netop dette punkt som en af årsagerne til, at Goldman Sachs har et voldsomt blakket ry.

Mange mener, det var Goldman Sachs, der hjalp den græske regering til at blive optaget i euroen på falske tal

Erhvervskommentator Leif Beck Fallesen

- Men de holder sig inden for lovens rammer. De laver ikke skattesnyd, men skattetænkning, siger Leif Beck Fallesen.

Ikonet på kapitalismen

Goldman Sachs udnytter blandt andet de fordelagtige skatteforhold i Luxembourg, og det er også et luxembourgsk datterselskab, der står til at købe en bid af Dong.

De holder sig inden for lovens rammer. De laver ikke skattesnyd, men skattetænkning

Erhvervskommentator Leif Beck Fallesen

Blandt andet derfor ser mange i dag den enorme amerikanske investeringsbank som ikonet på den amerikanske kapitalisme.

Når så mange i dag ynder at hade Goldman Sachs, skyldes det også, at banken var med til at kickstarte finanskrisen ved at købe og sælge de såkaldte sub-prime-lån (amerikanske boliglån, red.), der anses som det, der satte finanskrisen i gang.

For almindelige danskere tror jeg ikke umiddelbart, det vil betyde så meget, om Goldman Sachs ejer noget af Dong. Staten er stadig hovedejer, og staten har allerede valgt en direktion, inden Goldman Sachs kom ind

Leif Beck Fallesen, erhvervskommentator

Satte finanskrisne i gang

Investeringsbanken købte dengang voldsomt op i de tvivlsomme amerikanske boliglån, hvorefter de solgte dem videre som om det var sikre obligationer.

- Og det vidste Goldman Sachs godt, at de ikke var, siger Leif Beck Fallesen og peger også på Goldman Sachs' mulige rolle i forbindelse med Grækenlands indtræden i euroen.

Og så kender investeringsbanken alle muligheder for at minimere den skat, de betaler

Leif Beck Fallesen, erhvervskommentator

- Mange mener, det var Goldman Sachs, der hjalp den græske regering til at blive optaget i euroen på falske tal, påpeger erhvervskommentatoren.

- Får næppe betydning for almindelige danskere

Noget investeringsbanken selv nægter, og heller ikke er blevet dømt for.

Leif Beck Fallesen mener ikke, danskerne behøver frygte noget i forhold til at lade investeringsbanken komme ind og eje en bid af Dong.

- For almindelige danskere tror jeg ikke umiddelbart, det vil betyde så meget, om Goldman Sachs ejer noget af Dong. Staten er stadig hovedejer, og staten har allerede valgt en direktion, inden Goldman Sachs kom ind i billedet.