Business

Arbejdsløsheden er den laveste i fire år - her er den lavest

Efter en række fald i ledigheden i først halvdel af 2013 har ledighedstallet ligget uændret på 5,7 procent det seneste halve år.

Den såkaldte bruttoledighed ligger nu på 151.900 personer, viser en ny opgørelse fra Danmarks Stastitik.

Dermed er den registerbaserede ledighedsprocent fortsat den laveste i fire år.

Flere på kontanthjælp

Siden december 2012 er der blevet 26.200 færre bruttoledige dagpengemodtagere og 15.700 flere bruttoledige kontanthjælpsmodtagere.

Skiftet skal ses i lyset af forkortelsen af dagpenge-perioden, da mange er 'røget' ud af dagpenge-systemet og over i køen af kontanthjælpsmodtagere.

Her er kommunerne med den laveste ledighed:

  1. Allerød: 2,6 procent
  2. Hørsholm: 2,9 procent
  3. Skanderborg: 3,2 procent
  4. Lejre: 3,3 procent
  5. Rudersdal: 3,3 procent
  6. Dragør: 3,5 procent
  7. Egedal: 3,7 procent
  8. Gentofte: 3,7 procent
  9. Billund: 3,8 procent
  10. Fanø: 3,8 procent

De 10 kommuner med den højeste ledighed:

  1. Ishøj: 10,9 procent
  2. Albertslund: 8,2 procent
  3. Lolland: 8 procent
  4. Brøndby: 7,8 procent
  5. Høje-Taastrup: 7,8 procent
  6. København: 7,5 procent
  7. Odense: 7,4 procent
  8. Herlev: 6,8 procent
  9. Langeland: 6,7 procent
  10. Samsø: 6,6 procent

Ledighed i regionerne:

Region Hovedstaden:

  • 6,1 procent
  • Region Syddanmark:
  • 5,7 procent
  • Region Nordjylland:
  • 5,6 procent
  • Region Sjælland:
  • 5,6 procent
  • Region Midtjylland:
  • 4,9 procent

Kilde:Danmarks Statistik og Ritzau

Ledighedsprocenten for både mænd og kvinder er uændret på 5,7 pct. af arbejdsstyrken, skriver Danmarks Statistik.

De unge fortsat hårdest ramt

Ledighedsprocenten er fortsat højest for de 25-29-årige med 9,9 procent, mens de 60-64-årige kan bryste sig med en ledighedsprocent på kun 3,5 procent.

Antallet af nettoledige steg med 700 personer fra oktober til november, mens antallet af aktiverede jobklare personer faldt med 500 personer, skriver Danmarks Statistik.

I samme periode faldt antallet af bruttoledige dagpengemodtagere faldet med 900, mens antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere steg med 1.100.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere, der ikke indgår i den såkaldte bruttoledighed, fordi de ikke er jobklare, er siden oktober steget med 800 og ligger nu på 113.100 i sæsonkorrigerede tal.