Her er de største danske bankskandaler
De seneste års finanskrise har medført nogle af Danmarks største finansskandaler nogensinde
Tirsdag kom det frem, at Vestjysk Bank og Sparekassen Himmerland er sigtet for kursmanipulation af særlig grov beskaffenhed.
Kurssvindlen skulle ifølge statsadvokaten være foregået ved, at Vestjysk Bank og Sparekassen Himmerland havde indgået en aftale om gensidige aktieopkøb, der skulle sikre, at aktiernes værdier blev holdt kunstigt oppe.
Det er dog langt fra første gang, at Danmark rammes af bankskandaler. Sparekassen Himmerland er selv involveret i en af danmarkshistoriens største bankskandaler i den såkaldte EBH Bank-sag.
tv2.dk har kigget på nogle af danmarkshistoriens største bank- og finansskandaler.
EBH Bank
Den største bankskandalesag under finanskrisen er ifølge flere eksperter sagen om kursmanipulation i EBH Bank og Sparekassen Himmerland. Den udstiller ifølge erhvervskommentator Niels Lunde den grådighed, der var i finanssektoren op til finanskrisen.
I 2008, lige da finanskrisen ramte Danmark, gik banken ned. De tidligere bankdirektører for henholdsvis EBH Bank og Sparekassen Himmerland, Finn Strier Poulsen og Svend Jørgensen, svindlede, da de opkøbte aktier hos hinanden til aftalte og kunstigt forhøjede kurser.
Aftalen betød, at kursen på aktierne i Sparekassen Himmerland ikke kunne komme under 600 kroner, selv om krisen rasede på verdens finansmarkeder.
Jyske Bank
Jan-Henning Spjeldnæs blev i 1987 chef for Jyske Banks nyeste internationale bud, Jyske Bank Gibraltar. Han fik hurtigt opbygget betydelige aktiver, hvorfor moderselskabet skød penge ind i hans spekulationer i jord og ejendomme i Spanien.
Jyske Bank undersøgte løbende situationen i Spanien og fandt ud af, at han lånte op til 800 millioner kroner til britiske ejendomsselskaber, han selv var medejer af, samt til venner og bekendte.
Værdien af disse investeringer faldt med op til 40 procent, da det spanske boligmarked kollapsede. Jan-Henning Spjeldnæs blev fyret i 1991 og blev idømt fire års fængsel for mandatsvig i den såkaldte Gibraltar-sag.
Roskilde Bank
I juli 2008 meddelte Roskilde Bank, at den var nødt til at foretage væsentligt større nedskrivninger end hidtil antaget. Det skyldtes omfattende tab på det danske boligmarked.
Banken anmodede om likviditetsgaranti hos Nationalbanken, men tre direktører i banken udnyttede dette og tjente tocifrede millionbeløb på deres optionsprogram.
I august 2008 blev Roskilde Bank overtaget af Nationalbanken. Det var første gang i 80 år, at staten overtog en bank. Tabet lå på mindst tre milliarder danske kroner.
Amagerbanken
Ligesom med Roskilde Bank røg profitten fra Amagerbankens krak i private lommer. Den tidligere direktør fik i omegnen af 10 millioner danske kroner, mens bankens største aktionær, Karsten Ree, tabte i størrelsesordenen 800 millioner kroner på sine investeringer i banken.
Bestyrelsesformand Niels Heering har udtalt, at grunden til de voldsomme nedskrivinger på blot tre måneder var, at den tidligere bestyrelse aldrig havde indhentet en ekstern vurdering af bankens udlån.
Den Sjællandske Bondestands Sparekasse
Moderen til alle danske bankskandaler blev offentligt kendt i 1908, hvor Danmarks justitsminister fra Systemskiftet i 1901 til 1905, Peter Adler Alberti, blev idømt otte års tugthus for svindel med Den Sjællandske Bondestands Sparekasses midler.
Pengene havde Alberti brugt til diverse vilde børsspekulationer, mens han sad som minister.
Alberti erkendte sig skyldig i underslæb og dokumentfalsk for 15 millioner kroner, hvilket svarer til næsten én milliard i nutidige kroner.