Business

Unge ledige får pisk - ældre får kage

De unge skal have med grovfilen, mens de ældre skal stryges med hårene. Byt rundt på de to faktorer, og du har taget første spadestik til din egen politiske grav.

Sådan lyder budskabet fra flere forskere, efter at en ny A4-meningsmåling viser, at danskerne er langt mere villige til at sende unge end ældre ledige ud at skovle sne eller klippe hæk i såkaldte nyttejob. Ifølge målingen mener 86 procent af danskerne, at ledige mellem 18 og 30 år skal arbejde i nyttejob for kontanthjælpen. Derimod er det kun 30 procent af danskerne, som mener, at ledige over 60 år skal sendes ud i nyttejob.

- Tallene viser med al tydelighed, at holdningen til at sende unge i nyttejob er meget mere positiv end til at sende ældre i nyttejob, siger seniorkonsulent og økonom Peter Halkjær fra Ældre Sagen.

Og den opfattelse har direkte gennemslag i den politik, der føres, vurderer professor Christian Albrekt Larsen, som forsker i arbejdsmarkedspolitik ved Aalborg Universitet.

- Det er simpelthen en politisk vindersag at skrue bissen på over for de unge og en tabersag at gøre det over for de gamle, siger Christian Albrekt Larsen.

Selv om pensionsalderen er 67 år - og stigende - og flere ældre er raske og rørige, forventer vi nok stadig, at folk over 60 år er svækket af alderdom. Det vurderer velfærdsforsker og professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.

- Der er en opfattelse af, at de gamle har leveret, og derfor er de i gammeldags forstand værdigt trængende. Vi stiller færre krav til dem, og de har mere ret til at få en offentlig forsørgelsesydelse, siger Bent Greve.

Fra 1. januar næste år begynder kommunerne at sætte kontanthjælpsmodtagere, uanset alder, til eksempelvis at udføre havearbejde for pensionister, vedligeholde motionsanlæg eller tælle biler. Og otte ud af ti danskere bakker op om de såkaldte nyttejob, viser en ny analyse, der er foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Opbakningen er størst, når det handler om at sætte unge i sving. Her er næsten ni ud af ti danskere positive, men begejstringen falder i takt med, at de lediges alder stiger. Og kun tre ud af ti mener, at ledige over 60 år skal arbejde for kontanthjælpen.

Det forskellige syn på grupper af ledige er udtryk for en hård diskurs over for unge, som både 'strammere' og 'slappere' fra hver deres udgangspunkt bakker op om. Det forklarer ph.d.-stipendiat Mathias Herup Nielsen, som forsker i nyttejob ved Aalborg Universitet.

- Strammerne mener, at de antageligt uvorne unge skal disciplineres og rettes til og lære om 'noget for noget', siger Mathias Herup Nielsen og fortsætter:

- Slapperne synes, det er et frygteligt spild for samfundet og for det enkelte menneske, når man allerede som ung sidder udenfor, stille og passiv, mens man burde være på vej op af livets rangstige. I den optik gør man den unge en stor tjeneste ved at hjælpe ham videre. Og dermed smelter to modsatrettede fortællinger sammen i opbakningen bag den vidtgående og ret barske aktivering af den unge.

På Aalborg Universitet kan professor Christian Albrekt Larsen følge den hårde kurs over for de unge hele vejen tilbage til indførelsen af den aktive arbejdsmarkedspolitik for 20 år siden.

- Al aktiv arbejdsmarkedspolitik - ikke bare i Danmark, men også i andre lande - er startet over for de unge, og så har man lavet masser af overgangsordninger, der holder de ældre skadesløse, siger Christian Albrekt Larsen. Han opridser et forløb, der illustrerer piskesving over unges hoveder kombineret med milde gaver til ældre.

- Først satte man ind over for de 18-19-årige kontanthjælpsmodtagere. Så udbyggede man det til at gælde de 25-årige og derefter almindelige arbejdsløse. Men samtidig gik man lempeligt til værks over for de ældre. Man lavede overgangsordninger for de 50-årige og senere for de 55-årige. Samtidig stillede man ingen krav om aktivering af dem, siger Christian Albrekt Larsen og pointerer:

- Med seniorjobbene har man igen lavet en kattelem oppe i toppen - for dem der er oppe i alderen.

Når vi gang på gang går med til særregler for ældre, hænger det sammen med, at de set med befolkningens øjne har gjort sig mere fortjent til belønninger, end unge har. På baggrund af studier i Danmark og Australien har Christian Albrekt Larsen fundet frem til, at folk danner deres mening om, hvem der fortjener støtte fra staten, ud fra fem såkaldte værdighedskriterier.