Sådan bruger du dine allerklogeste medarbejdere bedst

Har du en medarbejder, som er en af de 10 procent mest intelligente i Danmark, så kan du gå glip af et gigantisk potentiale. Læs her, hvordan du finder ud af om du har, og hvordan I sammen bedst udnytter det.

Måske har du en medarbejder, som er lidt anderledes end de andre. Han eller hun er overraskende hurtig til sit job, men sidder ofte med nogle noget anderledes forventninger til jobbet end du selv har.

Det kan være tegn på, at din medarbejder har en langt højere intelligens end gennemsnittet, og det kan udnyttes for både medarbejderens, men så sandelig også for virksomhedens fordel, fortæller forandringsfacilitator Ann. C. Schødt. Hun arbejder med at hjælpe de mest intelligente i Danmark til at bruge deres højere intelligens aktivt på arbejdsmarkedet.

- Rigtig mange af de mest intelligente ved det ofte ikke, og de er også ofte bange for, at forsøge at finde ud af, hvorfor de måske er lidt anderledes end de andre. De er bange for, at de endda er dumme, hvilket jo er lidt paradoksalt, siger Ann C. Schødt til tv2.dk.

- Fordelen hos de meget begavede er blandt andet, at de er lynhurtige til at lære noget nyt. De skal nærmest knap kigge på det, og så ved de allerede hvad de skal gøre. Derudover kan de meget nemt skaffe sig et overblik og de er ofte meget resultatorienteret.

Har du en meget intelligent medarbejder?

Det kan være svært at se, hvilke af ens medarbejdere, som har en meget høj intelligens, men ofte er de ifølge Ann Schødt meget perfektionistiske. De stiller enormt høje krav til sig selv, og fokuserer i meget mere på deres fejl, end på hvad de egentlig har gjort godt.

Derudover kan de også have svært ved at kommunikere. Nogle er meget strukturerede, og vil fortælle dig alt hvad der overhovedet er sket i en proces, og kan ikke sortere det uvæsentlige fra, imens andre vil springe direkte til konklusionen på en opgave, uden at kunne forklare dig, hvordan hun egentlig gjorde det.

Ann Schødt foreslår, at du som leder selv tester din egen IQ, og bruger det som sammenligningspunkt. Det kan give dig et overblik, som du så kan arbejde ud fra som leder.

1) Test din egen IQ

2) De medarbejdere, som du har en nem og behagelig kommunikation med er som regel på samme niveau som dig.

3) De medarbejdere, som har svært ved at forstå dine instruktioner, ligger væsentligt under dig.

4) De medarbejdere, som du har svært ved at forstå, når de skal forklare noget, ligger sikkert over dig.

Ann C. Schødt foreslår også, at man kan teste hele virksomheden, men fraråder kraftigt at offentliggøre tallene for alle. Hun oplever nemlig en stor blufærdighed omkring ens intelligens, så det vil kunne skabe store problemer på arbejdspladsen.

Hvad gør du så, hvis din medarbejder er meget intelligent?

Hvis du aner, at du måske har en højere begavet medarbejder, så handler det i høj grad om, at tale med dem om det. Brug din empati som leder, og vær bevidst om, at du kan bruge det aktivt på din arbejdsplads.

Anse dem som var de en Ferrari eller anden sportsvogn. Du ville heller ikke kun køre 50 kilometer i timen med sådan en. Du ville ønske, at du kunne køre 200 kilometer i timen i dem.

· - Og hvis en Ferrari går i tomgang, så larmer den jo, og støjer noget mere end de andre, og derfor vil de skille sig ud.

Forventningsafstem med medarbejderen.

· Bliv enige om, hvad der skal komme ud af en specifik opgave, så de ikke laver for meget, eller bruger mere tid end der er nødvendigt i forhold til opgaven.

- Hvis lederen forventer at 80 procent er godt nok, så dur det jo ikke, hvis medarbejderen først stopper ved 120 procent. Og 120 procent er jo på ingen måde skidt, men det tager bare også det meget mere tid, som måske ikke er der. Giv med klare mål, men frie rammer, siger Ann C. Schødt.

Giv dem meget gerne varierede, men svære opgaver. de keder sig ved trivielle rutineopgaver.

· - Et eksempel ville være ligesom det var tilbage i folkeskolen. Dengang sad de allerede og kunne dividere og gange, da alle de andre kun lige havde lært at plusse, og blev de færdige med plusserne, så fik de bare ti sider mere af det samme. Udnyt at de kan, det de kan, og giv dem dertil store udfordringer, siger Ann C. Schødt.

Lyt til dem. Deres høje intelligens kan godt virke intimiderende og generende, men de har ofte fat i den lange ende.

· - Mange af dem er meget kritiske over for næsten alt. Det kan være frustrerende, men de har bare en evne til at analysere alting meget hurtigt, og derfor kommer der mange 'Hvorfor gør vi ikke sådan her'-spørgsmål, og brug dem nu aktivt. Ofte ender de også med at kunne sige 'Hvad sagde jeg?'

·Nogen anser sig selv om værende dårligere end andre, selvom de faktisk er de bedste.

Ann C. Schødt kalder det 'Imposter Syndrome', hvilket vil sige, at de har meget svært ved at tage imod ros. De tror dig ikke på noget tidspunkt, hvis du roser dem, selvom det faktisk er et rigtig godt stykke arbejde.

- De vil bare tro, at de har været heldige eller sågar snydt uden at de vidste det. Du kan med fordel bruge kundefeedback eller lignende, til at vise dem, at de har gjort det godt, men generelt er ubetinget opbakning alfa/omega, forklarer Ann C. Schødt.