Business

Top 10: Her bor verdens millionærer

20 byer i verden har mere end 100.000 dollarmillionærer. Ingen afrikanske eller sydamerikanske byer er på listen

Hvis du nogensinde har spekuleret i, hvor de rige og superrige vælger at bosætte sig, så er god mulighed for at finde svaret her.

En ny opgørelse fra Wealth Insight over verdens rigeste personer viser, at den japanske hovedstad Tokyo har flest indbyggere, der kan glæde sig over at være dollarmillionærer. 461.000 af byens borgere er dollarmillionærer.

Dernæst følger den amerikanske millionby New York, mens Europas førende millionær-by er London. London kan dog glæde sig over at være den by i verden, hvor der bor flest multi-millionærer - defineret som personer med over 30 millioner dollar på kontoen.

Moskva har flere milliardærer

Kigger man i stedet for på, hvor mange dollarmilliardærer der findes i alverdens byer, ser top 10-listen noget anderledes ud.

Tokyo må afgive førstepladsen til New York og ryger helt ud af top 10, mens Moskva stormer fremad fra en 20.-plads til andenpladsen, i og med 64 dollarmilliardærer bor i den russiske hovedstad. På denne liste er Hong Kong med fjerdepladsen den førende by i Østen.

Nedenstående liste omfatter verdens millionærer. Ingen danske byer er på listen, men det nærmeste danskerne kommer rigtige millionær-byer er den vigtige tyske finansby Frankfurt, samt London.

Top 10: Her bor verdens millionærer

1 Tokyo (461.000 dollarmillionærer)

2 New York (389.000)

3 London (281.000)

4 Paris (219.000)

5 Frankfurt (217.000)

6 Beijing (213.000)

7 Osaka (190.000)

8 Hong Kong (187.000)

9 Shanghai (166.000)

10 Singapore (157.000)

Kilde: Wealth Insight