Business

Her skal børnefamilier tage på sommerferie

Ifølge rejseekspert er en populær ø i Middelhavet helt ideel, hvis man billigt og praktisk vil på ferie med børnene til sommer

Har du planer om at tage børnene med på en billig charterrejse til sommer, bør du vælge den græske ferieø Kreta.

- Jeg har valgt Kreta, for vi skal jo støtte grækerne. De har jo nogle økonomiske vanskeligheder, og det kan vi også udnytte lidt, fordi deres priser er faktisk rigtig fornuftige, siger konsulent Leon Birdi fra hotelbooster.com.

Helt præcist foreslår Leon Birdi feriebyen Chania, der ligger på den nordvestlige del af den græske ferieø.

- Her er der traditionelt godt for turister. Der er gode strande, et godt klima. Det er der på hele Kreta, men det er speciel godt her. Så er der ikke så langt fra lufthavnen, hvilket også er en fordel, hvis man har børnene med, forklarer han.

- Alt i alt et godt sted, hvor der er masser af ting at se - ikke bare på stranden, men også oppe i baglandet, hvis man lejer en bil, foreslår Leon Birdi.

Du kan få flere gode råd fra Leon Birdi om charterrejser og storbyferier til sommer - både med og uden børn - ved at se klippet fra Go'morgen Danmark øverst i artiklen