3 ting du skal vide før du køber Årets Brugtbil

Toyota Avensis årgang 2007 løb med titlen som Årets Brugtbil 2013, men der er flere ting man skal være opmærksom på, hvis man vil købe én af slagsen
Det viser en analyse af markedet for brugte Toyota Avensis, som brugtbilshjemmesiden Autouncle.dk har givet til TV 2.
1. De fleste Avensis' er til salg i Midtjylland
- Analysen fortæller, at langt de fleste Avensis årgang 2007 står til salg i enten Region Midtjylland eller i Syddanmark, fortæller Johan Frederik Schjødt fra Autouncle.
Antal brugte Avensis år 2007 til salg i:
Midtjylland -
34
Syddanmark -
32
København -
20
Nordjylland -
19
Sjælland -
9
2. En Avensis 2007 har typisk kørt mere end 100.000 km
Analysen viser, at en benzin-Avensis fra 2007 typisk har gået 110.000 km, mens dieselmodellerne har 150.000 km på tælleren.
Og så koster en benzinmodel i gennemsnit 143.000 kr., og en dieselmodel koster 152.000 kr.
Gennemsnitlig benzin-Avensis 2007:
Km 110.000
Km om året 18.300
Kr. 143.000
Gennemsnitlig diesel-Avensis 2007:
Km 150.000
Km om året 25.000
Kr. 152.000
Analysen viser også, at 87 procent af de brugte Avensis der er til salg, holder hos en bilforhandler. Resten er til salg hos private.
3. Avensis ligger på 40. pladsen i fejlstatistikken
- Da Applus Bilsyn sidste år offentliggjorde statistikken, hvor Avensis årgang 2007 var medtaget, lå den på 40. pladsen ud af de 99 bilmodeller, der levede op til kriterierne for at medvirke i synsstatistikken, melder Johan Frederik Schjødt.
Avensis årgang 2007 blev således overgået af bl.a. Suzuki Ignis og Liana, Fiat Panda, Chevrolet Kalos og Ford Fiesta.