Business

Her er den: Verdens dyreste bacon-sandwich

For den nette sum af 1.321 kr. kan du sætte tænderne i en forhåbentlig meget velsmagende engelsk sandwich med bacon. Det er en ny prisrekord.

Det er Tangberrys Coffee House i Cheltenham, Gloucestershire i det sydvestlige England, der løber med the World Record Academis eftertragtede pris for verdens dyreste bacon- sandwich.

'The Bacon Bling' hedder skønheden.

Den ser måske ikke umiddelbart ud til at være hele1.321 kr.værd, men den er sammensat af ekstremt dyre ingredienser.

Baconen stammer således fra syv forskellige og sjældne grisesorter, og den indeholder fine trøfler og er i øvrigt stegt i trøffelolie og safran, og så er sandwichen til sidst drysset med spiseligt guldstøv.

Velgørenhed oveni

Paul Philips, ejeren af Tangberrys coffee house, fortæller i The Daily Mail, at købsprisen er regnet ud ved at tage ingrediensernes rene pris og tredoble dem.

Overskuddet fra de solgte sandwich går nemlig til de to velgørenhedsorganisationer SKRUM, der lærer børn i Swaziland at spiller rugby, og Regular Forces Employment Association, der hjælper engelske krigsveteraner.

"En Bacon Bling tager ca. et kvarter at lave, og de er meget dyre, men jeg bliver ved med at lave dem for evigt, hvis det betyder, jeg kan rejse penge til velgørenhed," siger Paul Philips.

Philips håber, at Guiness Rekordbog vil oprette en kategori til hans baconsandwich.

I øjeblikket har de kun en for almindelige burgere, hvor en New York-restaurant tager prisen med enluksusburger til 24.570 kr.