10 råd: Sådan får du flere penge i 2013

I en tid med lavvækst, arbejdsløshed og faldende realløn får du ikke noget foræret. Men der er flere ting, man selv kan gøre for at sikre sig en bedre økonomi. Her er 10 gode privatøkonomiske råd for 2013, leveret af Nykredit.

1: Få en højere rente på din opsparing

Over de seneste 12 måneder er danskernes samlede bankopsparing steget voldsomt, så hver dansker nu i gennemsnit har 146.000 kroner stående i banken.

En stor del af opsparingen er placeret på lavtforrentede anfordringskonti og ved blot at flytte en del af denne opsparing til højrentekonti kunne danske opsparere opnå et merafkast på flere milliarder årligt - vel og mærke uden at påtage sig yderligere risiko. Højrentekonti er nemlig, ligesom anfordringskonti, dækket af bankernes indskudsgaranti og nyder derfor samme høje sikkerhed.

Et andet oplagt alternativ er, at bruge en del af opsparingen på at nedbringe dyr gæld. Det vil give en øjeblikkelig privatøkonomisk gevinst, fordi renten på denne gæld typisk vil være markant højere end den rente, man får på sin opsparing. Gevinsten vil også gælde på længere sigt, da man dermed har polstret sig, og vil blive mindre hårdt ramt af fremtidige rentestigninger.

2: Skift til lån med lavere rente

Nye rentefald betyder, at det for mange danske boligejere er attraktivt at konvertere deres fastforrentede realkreditlån. Særligt boligejere med lån på 5 procent eller højere kan opnå en øjeblikkelig besparelse ved at konvertere. Som tommelfingerregel vil man kunne opnå en besparelse, hvis restgælden er større end 1 million kroner, og restløbetiden er 25 år eller længere.

3: Læg et budget og spar tusinder

Et almindeligt budget kan spare dig for tusinder af kroner hvert år, blandt andet i form af lavere renter og udgifter til kassekredit og overtræk.

På hjemmesiden hos de fleste større banker kan du i dag hente et privatbudget, som du kan udfylde med indkomst og udgiftsposter. Netbanken kan være et godt sted at starte, da den gør det nemt at se, hvor meget du hver måned bruger på mad, tøj, rejser og så videre.

Det er vigtigt at tage højde for udgifter, der skal betales årligt eller halvårligt og medregne dem i de månedlige udgifter. På den måde undgår man dyre overtræksrenter, og at bunden bliver slået ud af økonomien i de måneder, hvor de faste udgifter forfalder.

4: Planlæg dine indkøb

Det virker simpelt, men det er ofte netop det, der virker bedst. Læg en madplan hver uge. Se, hvilke ingredienser du har i køleskabet og skriv så en indkøbsliste, men kun over de ting, du mangler. Tag listen med ned i supermarkedet og hold dig til den. Du skal ikke lade dig friste af tilbud og aldrig gå på indkøb, når du er sulten - du kommer hjem med mere, end du har brug for.

5: Ny bil?

Priskrig på nye biler betyder, at man i dag kan købe ny bil for under 100.000 kroner. Det er ikke alene billigt. Det kan også være en rigtig god forretning. En gennemsnitlig dansk familie, der kører 20.000 km årligt, kan nemlig spare op til 24.000 kroner om året eller 2.000 kroner om måneden ved at udskifte den gamle bil med en ny.

Der kan være rigtig god økonomi i, at skifte bilen ud med en spritny bil i miniklassen. Disse biler har langt bedre brændstoføkonomi, lavere vægtafgift og forsikringspræmie, og så er der lavere værkstedsudgifter, når man køber ny bil.

6: Køb nyt og spar på strømmen

Danske forbrugere betaler verdens højeste elpris. Siden 2005 er prisen på elektricitet steget med 30 procent, så selv om danskerne over de seneste 10-15 år har gjort meget for at reducere deres energiforbrug, betyder mere elektronik og højere elpriser, at den samlede elregning er steget med 20 procent i samme periode.

Det betyder dog også, at der er mange penge at spare ved især at skifte hjemmets gamle energislugende hvidevarer ud med nye. En sådan investering kan ofte tjene sig hjem indenfor en kortere årrække og derefter give familien en varig besparelse på elregningen.

7: Spar på vandet og pengene

Toiletskyl og varme bade. Du bruger tæt på 15 kroner hver dag på badeværelset. Synes du ikke, det lyder af meget? Så gang det med 365 dage og antallet af personer i husstanden.

Højere vandpriser betyder, at vandregningen stiger, selvom forbruget er faldet. Og der er flere prisstigninger på vej. Den gode nyhed er, at der er mange nemme penge at spare. Et nyt vandsparende toilet kan tjene sig selv hjem efter blot et år eller to, og nyt brusehoved i badet kan spare familien for flere tusinde kroner hvert år.

En gennemsnitlig dansk familie kan rask væk spare 2000-3000 kroner årligt alene på vandregningen, hvis de udskifter deres gamle toilet med et nyt og samtidig skifter til et vandbesparende brusehoved i badet. Hvis de samtidig udskifter de vandforbrugende hårde hvidevarer af ældre dato, bliver besparelsen endnu større. I nogle tilfælde kan der være tale om en samlet besparelse på 5.000 kroner eller mere, hvis man også medtager det lavere strømforbrug, der ligeledes vil være.

8: Sætter du nok til side?

Stigende levetid og ændrede skatte- og pensionsregler betyder, at det er god idé at kigge pensionen efter. En pension skal dække hen ved en tredjedel af dit liv, så det er vigtigt, at man har sparet nok op.

Der findes ingen regler for, hvor ofte man bør se sin pensionsopsparing efter i sømmene, men i en tid med reformer og ændringer på pensionsområdet kan det være en god idé at afsætte lidt ekstra tid til at få overblik over pensionsforholdene. Det behøver ikke nødvendigvis at være et formelt pensionsmøde, men som minimum kunne man spørge til de seneste års reformer, og hvad de betyder, næste gang man alligevel holder et møde med sin bankrådgiver.

9:

Afstem forskudsopgørelsen og undgå restskatNår renten på dit boliglån falder, falder din månedlige ydelse. Det samme gør rentefradraget: Når du betaler mindre i rente, kan du trække mindre fra i renteudgifter på din selvangivelse. Det glemmer et stort antal boligejere dog hvert år, og forglemmelsen opdager de først, når de skal betale penge tilbage i skat.

10: Få balance mellem aktier og obligationer

De sidste år har obligationer samlet set givet højere afkast end aktier. Det betyder, at en portefølje, der oprindeligt bestod af lige mange aktier og obligationer, i dag kan bestå af 60 procent obligationer og 40 procent aktier, målt på værdi. Med mindre du har ændret syn på risiko eller har fået ny tidshorisont, bør du ændre balancen tilbage til 50-50. - eller til, hvad din oprindelige risiko var.

Kilde: Forbrugerøkonom hos Nykredit Johan Juul-Jensen