Business

Nostalgi: SAS's historie kort fortalt

Særligt én mand i SAS's historie havde en klar vision om, at luftfarts-selskabet skulle være verdens bedste

Massefyringer og et katastrofalt regnskab er en realitet hos det skandinaviske luftfartsselskab SAS.

I Go'morgen Danmark fortæller TV 2s finansredaktør, Ole Krohn, om luftfartselskabets mangeårige historie og udvikling, siden SAS blev grundlagt i 1946 af den danske, norske og svenske regering.

"Hele selvopfattelsen af at man havde et luftfartsselskab, der kunne bide skeer med Lufthansa og British Airways og kunne flyve langt. SAS satte mange nye, bemærkelsesværdige rekorder, København-Los Angeles, og var over Nordpolen som de første. De betød noget kulturelt og flyhistorisk for Skandinavien," fortæller Ole Krohn.

Blev direktør i 1981

Én af de mere fremtrædende navne i SAS's historie er Jan Carlzon, der i 14 år sad som administrerende direktør. Han havde en vision om, at det skandinaviske luftfartsselskab skulle være verdens bedste.

"Han havde en form for smartness og en evne, som måske aldrig rigtig er kommet tilbage, til at få hele SAS's personale til at arbejde sammen og stå sammen om det her brand. Han havde også udmærket sig. De blev jo blandt andet verdens bedste luftfartsselskab og fik en pris for det," fortæller Ole Krohn.

Desværre for SAS satte de økonomiske vanskeligheder ind i starten af det nye årtusinde blandt andet på grund af høje oliepriser og aggressive lavprisselskaber.

I klippet øverst i artiklen kan du høre TV 2s finansredaktør, Ole Krohn, gennemgå SAS's historie, og få en forklaring på, hvorfor det går så skidt for luftfartsselskabet