Krisen har slidt på trivslen

Danskernes frygt for at blive arbejdsløse har stivnet arbejdsmarkedet og sendt trivslen på retur, viser ny analyse i Ugebrevet A4. En tredjedel af danske lønmodtagere går rundt og er bange for at miste deres arbejde, og samtidig er langt flere følelsesmæssigt belastet af deres job end for fem år siden.

Det fremgår af en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget på baggrund af tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Mens andelen af lønmodtagere, der er bekymrede for at blive arbejdsløse, i perioden 2005-2010 er vokset fra 18 til 31 procent, er andelen med følelsesmæssigt belastende arbejde vokset fra 20 til 27 procent. Andelen, der føler sig anerkendt for deres arbejde, er faldet fra 79 til 72 procent i samme periode, viser analysen.

Det negative udslag på trivselsbarometret for det kriseramte, danske arbejdsmarked får lønmodtagerrepræsentanter på tværs af faggrupper til at råbe vagt i gevær og efterlyse et øget fokus på virksomhedernes trivsel.

FOA-formand: Citronen kan ikke presses mere

"Vi er nået dertil, hvor Christiansborg sammen med offentlige arbejdsgivere må erkende, at de ikke kan presse citronen mere," siger Dennis Kristensen, formand for blandt andre de offentligt ansatte social- og sundhedsmedarbejdere i forbundet FOA.

Det er en gruppe, som ifølge FOA-formanden har været udsat for massive nedskæringer og afskedigelser de seneste år. Det har skabt usikkerhed, men også stigende arbejdspres og magtesløshed blandt de ansatte, fordi kravene til deres samlede ydelser ikke er ændret nævneværdigt, mener han.

"Vi vil presse på for at få ordentlige vilkår, der sikrer, at hvis borgerne ikke skal have de samme ydelser som tidligere, så skal de i hvert fald kunne udføres på et forsvarligt arbejdsmiljømæssigt niveau. Som det er nu, kommer kravene fra ledelserne om at arbejde endnu mere på trods af besparelser til at suge de ansatte ned i et sort hul," siger Dennis Kristensen.

Stress et stigende problem i HK

I den private sektor blandt HK Handels medlemmer er stress også et stigende problem, og ifølge formand Jørgen Hoppe er frygten for at miste jobbet den største stressfaktor.

"Som krisen har udviklet sig, er vores medlemmer blevet tiltagende utrygge, og usikkerheden gør dem bange for at stå frem og sige deres mening og dermed også få den anerkendelse, som man bør have på sit arbejde. Fyringerne kommer som en tyv om natten uden at virksomhederne sørger for at inddrage medarbejderne. Senest i store koncerner som Brugsen og Dansk Supermarked," siger han.

Jørgen Hoppe mener, at det psykiske arbejdsmiljø har brug for et gevaldigt løft. Derfor havde han håbet, at de kuldsejlede trepartsforhandlinger ville have pålagt virksomhederne at holde regnskab med deres sociale kapital og dermed forpligte sig til at arbejde med indflydelse, anerkendelse og tryghed.

"Tag ansatte med på råd"

"Når det går skidt, kan man selvfølgelig ikke forhindre virksomheder i at afskedige. Men man kan i meget højere grad end i dag tage ansatte med på råd i god tid og dermed afbøde usikkerheden," mener han.

Selv om fyringer, virksomhedslukninger og indskrænkninger har været fast dagsorden på det danske arbejdsmarked under krisen, er chefanalytiker i AE Jonas Schytz Juul overrasket over, at jobusikkerheden blandt danskerne er så stor, som den er.

"Den er jo skudt vildt over mål i forhold til den reelle risiko. Men det siger noget om den krisestemning, der er i virksomhederne. Den betyder, at der ikke er overskud til anerkendelse, og samtidig er stemningen præget af, at medarbejderne mangler muligheder for anden ansættelse, hvis de skulle miste det arbejde, de har," påpeger han.

Frygten er gået over gevind

Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, der er brancheorganisation for danske a-kasser, er enig i, at frygten for arbejdsløshed er gået over gevind. Han mener, lønmodtagerne er blevet ofre for det skrækscenarie for dansk økonomi, som politikerne har tegnet som alibi for at gennemføre efterlønsreform og dagpengestramninger.

Lønmodtagerne er skræmt fra vid og sans, fordi stramningerne i alvorlig grad har forværret konsekvenserne af arbejdsløshed, hvis ulykken endelig skulle være ude, mener han.

"Med halvering af dagpengeperioden og fordobling af genoptjeningsperioden er det reelt en beskæring af tre fjerdedele af lønmodtagernes dagpengeret. Det kan godt være, at politikerne på Christiansborg ikke forstår rækkevidden af det, de har foretaget, men det gør den jævne lønmodtager," siger han.

Her har de flest følelser

Mens det er i LO-familien og særligt blandt de ufaglærte, at man finder den største frygt for at blive arbejdsløs, er det blandt de mellemlangt uddannede som lærere, sygeplejersker og socialrådgivere, at risikoen for store følelsesmæssige belastninger i jobbet er størst ifølge AE-analysen.

Gruppen er kendetegnet ved, at de alle arbejder med mennesker. Derfor har de følelsesmæssige påvirkninger i deres job altid været større end gennemsnittet. Men i løbet af de fem år fra 2005 til 2010 voksede andelen af følelsesmæssigt belastede lønmodtagere med mellemlang, videregående uddannelse yderligere fra 36 til 45 procent. Det er ifølge socialrådgivernes formand, Bettina Post, et alarmerende krisetegn.

"Krisen er blevet fulgt af stramninger af den lovgivning, socialrådgiverne arbejder med, og det er stramninger, som strider mod vores faglighed og etik. Det rammer følelsesmæssigt hårdt at skulle administrere en lovgivning, som mistænkeliggør folk og stiller store krav til dem - også krav, som er urimelige. Vi føler, vi leverer et dårligt arbejde, som vi får mindre og mindre indflydelse på," forklarer hun.