Benzin sænker din købekraft
Benzinpriserne er steget med mere end 8 procent i løbet af det seneste år og det er med til at holde inflationen oppe.
Inflationen i september var på 2,5 procent sammenlignet med samme måned sidste år, har Danmarks Statistik netop offentliggjort. Det var både lidt lavere end ventet og lidt lavere end de 2,6 procent måneden før.
Årsagen til inflationen er især prisstigninger på benzin, som er steget med 8,2 procent over det seneste år.
En liter blyfri benzin (oktan 95) sneg sig således op på hele 13,97 kroner literen i løbet af september, hvilket bragte gennemsnittet for måneden op på 13,61 kroner per liter. Til sammenligning lød den gennemsnitlige listepris på 12,58 kroner per liter i september 2011.
Indhug i danskernes privatøkonomi
De stigende benzinpriser gør dermed et mærkbart indhug i danskernes rådighedsbeløb.
Tal fra Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelser viser således, at en typisk familie med to børn i 2011 brugte knap 19.000 kroner om året på brændstof. Med den seneste udvikling i benzinpriserne er det udsigt til at de beløb vil stige til knap 21.000 kroner i år - altså en stigning på cirka 2.000 kroner til brændstof alene.
En anden stor synder bag den fortsat høje inflation er de stigende skatter og afgifter. Dagens tal viser således, at skatte og afgifter alene trækker inflationen op med 0,7 procent i september.
Koster familier 12.000 kroner
"Altså et ganske mærkbart bidrag, der da også gør et stort indhug i den almindelig families husholdningsbudget. Ud af de i alt cirka 12.000 kroner som løftet i inflationen har udsigt til at koste en typisk familie med to børn i år kan knap 3.300 kroner alene tilskrives højere skatter og afgifter," skriver seniorøkonom hos Nykredit Tore Stramer og uddyber:
"Den relativt høje inflation har den konsekvens, at reallønnen - altså lønstigningstaksten fraregnet prisstigningstaksten - er negativ. Mens inflationen generelt har ligget på et niveau omkring 2,5 procent i årets første otte måneder, er lønningerne i den private sektor efter alt at dømme kun steget med i omegnen af 1,7 procent - altså et reallønsfald på gennemsnitligt 0,8 procent. Det betyder desværre, at priserne ude i butikkerne - og ikke mindst ved benzinstanderen - stiger i et højere tempo end lønningerne. Dermed rækker pengene ikke så langt som tidligere," skriver Tore Stramer.
Han peger på, at reallønnen stort set var blevet reddet, hvis skatter og afgifter ikke var blevet sat op. Da ville reallønsfaldet således i stedet have lydt på beskedne 0,2 procent.