Business

Spar 10.000 kroner på madbudgettet

Nye beregninger fra Landbrug og Fødevarer viser, at fødevarepriserne vil stige resten af året. Det betyder, at en dansk familie skal af med omkring 2500 kroner mere om året. Men det er faktisk muligt at spare op mod 10.000 kroner årligt på madbudgettet.

Analyser foretaget af Landbrug viser nemlig, at hvis danskerne reducerer madspildet, så vil de kunne spare rigtig mange penge, og dermed komme fødevareprisstigningerne i forkøbet.

Projektmedarbejder fra Forbrugerrådet, Anna Klöcker giver her de bedste tips.

De gode råd

Ved at følge nogle af de her tips kan der spares mange penge på madbudgettet om året. Det vigtigste råd Anna Klöcker kan give er, at man planlægger sine madindkøb ved at lave madplaner. Det behøver ikke at være hverken uge- eller månedlange planer, bare tre dage frem er nok.

Man sammensætter aftensmåltiderne for de kommende tre dage, og ved hjælp af lidt kreativitet, kan man lave forskellige retter, hvor flere af de samme råvarer indgår. På den måde sikrer man at få brugt det hele.

Da meget kan ske i løbet af en dag, er det vigtigt, at man ikke sætter sig for fast på for eksempel kylling i karry om mandagen. Man kan nemlig sammensætte retterne på en måde, så man kan flytte rundt på råvarerne. På den måde kan man hurtigt ændre menuen fra eksempelvis kylling i karry til stegt kylling med ris og grøntsager.

Brug rester

Der hvor man virkelig kan spare mange penge, er ved at bruge resterne fra dagen før. Dette kan man ifølge Anna Klöcker tænke ind i sin madplan. Fik man stegt kylling om mandagen, og kunne man spise det hele, så kan resterne eventuelt bruges til kylling i karry tirsdag aften eller på madpakken.

Ved at organisere sine madindkøb efter madplaner, og ved at tænke over om eventuelle rester kan bruges fremadrettet, så kan hver dansker spare op imod 2900 kroner om året.

Lav mindre mad

Det lyder simpelt, at man bare skal lave mindre mad, men mange gange har man stået og tænkt, at der ikke var nok aftensmad til at mætte hele familien. Derfor blev der måske lavet lidt flere ris, som der så ikke blev spist op.

Ved at følge de første råd ovenover har man hurtigt en løsning på, hvad risene skal bruges til. Men rådet lyder også, at man skal forsøge at lave mindre mad til at begynde med. I mange tilfælde er der måske rigeligt.

Opbevar brødet rigtigt

Enten bliver brødet for kedeligt, eller også begynder der at vokse mug på overfladen, før man har spist det hele. Men ved at bevare brødet rigtigt kan det holde sig lækkert i længere tid.

Rådet er simpelthen, at man putter brødet i en papirspose og derefter i en plasticpose. Men lad være med at lægge brødet i køleskabet for så bliver det tørt og kedeligt.

Frys frugten

Der er ofte gode mængderabatter i supermarkedet på frugt, og derfor kan man ofte komme hjem med mere, end man kan nå at spise. Når der er kommet tilpas mange små fluer i køkkenet, så ryger frugten i skraldespanden.

Her lyder rådet, at nå frugten er nået det stadie, hvor man ikke rigtig har lyst til at spise den, så kan man skære den i mindre stykker og putte den i fryseren. Så har man altid noget frugt til for eksempel smoothie, frugtærter og kager lige ved hånden.

Gør salaten sprød igen

Har salaten ligget lidt for længe i køleskabet, eller er guleroden blev lidt slap, så kan begge dele hurtigt friskes op igen, hvis man ligger det i noget isvand. På den måde behøver du ikke smide salaten ud, blot fordi den er blevet lidt slatten.

Brug fryseren

Det er ikke kun frugten der kan fryses inden den bliver dårlig. De fleste ting kan fryses og bruges senere. Krydderurter som eksempelvis persille er noget der sagtens kan fryses. Lige så snart det er ved at falme lidt, kan det nippes af og fryses ned. Skal man en dag bruge noget persille i en varm ret, så er det bare at tage det ud og nulre det i retten, så behøver man heller ikke at hakke det først.

Brug dine sanser

Forbrugerrådet anbefaler, at man som hovedregel skal følge holdbarhedsdatoen, men at man kan kombinere dette med sine sanser. Selvom en fødevare har overskredet holdbarhedsdatoen med en dag eller to, er det ikke sikkert, at den skal smides i skraldespanden.

Derfor er rådet fra Anna Klöcker, at man skal bruge sine sanser til at vurdere, om en fødevare skal smides ud.

Er der synlige skimmel- og mugdannelser på fødevaren, skal den kasseres. Lugter fødevaren surt eller decideret dårligt, skal den kasseres. Der kan altså spares mange penge ved at bruge noget så simpelt som sine sanser.

Find inspiration

Hvis du mangler inspiration til madplaner, og hvordan du kan bruge dine rester, så er der masser af hjælp at hente. Forbrugerrådet har for nyligt lavet en smartphone applikation, der hedder "For resten". Med denne applikation kan man hurtigt og nemt finde opskrifter ud fra de enkelte rester, der gemmer sig i køleskabet.

Du kan også besøge hjemmesiden www.forresten.tænk.dk, hvor du kan finde mere information og høre forbrugerrådets støttesang for madresterne.

På Facebook.dk har Forbrugerrådet oprettet en side der hedder Madrevolutionen. Her kan man tilmelde et restegilde for familie og venner. Tilmeldingerne bruger forbrugerrådet til at regne på, hvor mange penge der spares ved at holde restegilder.

Den 9. september afholder Forbrugerrådet, Landbrug og Fødevarer og Stop Spild af Mad en fest for madresterne i Torvehallerne i København. Festen sætter fokus på at få danskerne til i højere grad at bruge deres madrester i stedet for smide dem ud.