Business

Asger Aamund dødsdømmer eget firma

Danske Neurosearch er klart til at blive lagt i graven

Det siger erhvervsmand og Neurosearch-grundlægger Asger Aamund torsdag formiddag til Børsen

Han har selv siddet som bestyrelsesformand i selskabet i 19 år frem til 2008, og nu mener han, at løbet er ved at være kørt.

Neurosearch kom torsdag morgen med et regnskab, der viste et underskud på næsten en halv mia. kr., hårdt ramt af en nedskrivning på Huntingtons-medicinen, Huntexil, til et rundt nul.

"Der er ingen tvivl om, at Neurosearch er gået ind i den terminale fase. Når man som bestyrelse nedskriver værdierne på denne måde, så tror man ikke på, at selskabet har en fremtid. Man er havnet i en blindgyde, og så må man jo nærmest afvikle selskabet," siger Asger Aamund til Børsen online.