Her bor de rigeste i år 2050

En rapport fra Knight Frank and Citi Private Wealth spår hvilke lande, som kommer til at have den bedste økonomi og de rigeste indbyggere i år 2050.
Tallene viser, at Singapore, Hong Kong, Taiwan og Sydkorea er de lande, hvor de rigeste mennesker vil bo i 2050 (se resten af landene i top 10 i faktaboksen).
I de seneste tal fra 2010 topper Singapore også listen, men her ligger vores norske brødre på en andenplads med USA og Hong Kong på de næste pladser. Norge spås til at glide helt ud af top 10, som desuden kun indeholder tre europæiske lande som nummer henholdsvis 8, 9 og 10 på listen. Det er England, Schweiz og Østrig i nævnte rækkefølge.
Både nu og i 2050 ligger Danmark ude for top 10.
Lande med størst BNP
Rapoorten spår også, hvilke lande der vil have det største bruttonationalprodukt (BNP) i 2050, og her er der nogle overraskende lande imellem. Her lyder budene nemlig på Mexico, Nigeria, Indonesien og Egypten.
Endviere spås Brasilien, Tyrkiet, Iran og Thailand også et boom i deres BNP.
Af rapporten fremgår det, at den største økonomiske vækst komemr til at foregå i Asien, mens Europa kommer til at halte efter.
Lande som Tyskland, Italien og Holland er spået en vækst på under to procent, mens eksempelvis Nigeria bliver spået en vækst på 8,5 procent og Indien en vækst på 8 procent.